For at få viden om tæpperørs anvendelighed på finsandet og siltet jord, har Birkelse Gods ved Aabybro indvilliget i at anlægge et drænforsøg med tæpperør på deres finsandede lavbundsareal.

Seges tester tæpperør med forskellige størrelser i filtret for at belyse, hvor åbent filteret omkring drænrørene kan være, så der kan komme mest muligt vand ind, uden der opstår problemer med sandindtrængning i drænrørene.

På lavbundsarealet ved Birkelse Gods står grundvandsstanden højt samtidig med, at jorden er tæt, siltholdigt og finsandet (JB2). Arealet skal derfor drænes, for at dyrkning af arealet er muligt.

 

Drænet siden 1940’erne

Arealet blev systemdrænet for første gang i 1940’erne med lerrør. I starten af 1990’erne blev arealet drænet med Typar-dræn. De virkede godt de første 3-4 år, men stoppede så til med silt og finsand, og drænfunktionen forsvandt.

Derfor blev arealet drænet igen i 2006 med tæpperør PP750, hvilket ifølge Stinna Filsø, konsulent for dræning og afvanding, Seges, virkede godt.

- Siden tæpperør i 1999 kom til Danmark fra Holland, har deres anvendelse under danske forhold været kraftig omdiskuteret. Flere steder har de ikke virket, fordi de er for tætte og ikke lukker vand ind, primært fordi silt og sand tilstopper tæppematerialet, eller fordi de er for åbne og lukker silt og sand ind i drænrøret, siger Stinna Filsø og understreger, at de dog andre steder virker uden problemer.

Forsøgsarealet blev drænet igen i 2011 med tæpperør med forskellige filterstørrelser lagt skiftevis med L-drænplov eller V-drænplov.

Tæpperørene lagt i 2006 blev kappet over ved deres udløb til grøften og ligger nu passive imellem de nye rør anlagt i forsøget.

- Grunden til de kun er afkoblet ved udløbet er, at de kan tages i brug igen efter forsøgets afslutning, såfremt det bliver nødvendigt, forklarer konsulenten.

 

Ingen eller begrænset sandindtrængning i forsøget

Drænmestrenes erfaring er ifølge Stinna Filsø, at tæpperør under danske forhold ofte er tilstoppede efter blot 7-8 år.

- Der er flere gange i forsøgsperioden gravet ned til drænene for inspektion – så sent som i foråret 2018 – men opgravningerne viser, at der er ingen eller meget begrænset sandindtrængning i drænrørene, siger hun.

- Der er heller ikke tegn på aflejret sand i filtermaterialet. I forhold til problemer med sandindtrængning og dårlig dræneffektivitet er der på nuværende tidspunkt ingen forskel på, om tæpperøret har store eller små åbninger, om det er lagt med L-plov eller V-plov eller om drænene er lagt med gravemaskine og filtergrus omkring.

 

Dræningen fungerer

Marken er i dag lige så veldrænet, som den var før forsøgets etablering i 2011. I forhold til de omkringliggende lavbundsarealer er marken den første, der er farbar om foråret, og der høstes i gennemsnit pr. hektar 4,5-5 tons kartofler, 6-7 tons vårbyg og 7,5-8,5 tons vinterhvede.

Der er ifølge konsulenten ingen forklaring på, hvorfor indtrængning af finsand endnu ikke er blevet et problem på arealet.

En mulighed kan dog være, at risikoen for sandindtrængning er påvirket af, hvor hurtig vandnedsivningen gennem jorden til drænene er.

- Jorden på forsøgsarealet er meget tæt aflejret. Det kan derfor ikke udelukkes, at jorden simpelthen er for tæt i forhold til at kunne lede vand tilstrækkeligt hurtigt til at transportere silt og finsand ned mod drænrørene. Det er dog ikke muligt at konkludere på baggrund af det datagrundlag, der er på nuværende tidspunkt, siger Stinna Filsø.

Forsøget fortsætter, og der følges løbende med i, om der viser sig tegn på tilstopning og dårlig dræneffekt.

hl