At gå fra berigede bure til alternative systemer løser nogle velfærdsudfordringer, men ikke alle. Et indlæg på en konference gjorde forleden deltagerne klogere på vejen fra høner i bur til andre systemer.
I 1999 kom en EU-lovgivning for hold af æglæggere, som påbød en udfasning af konventionelle bure inden 2012. I den periode blev burene udskiftet til berigede bure, eller hønerne flyttede over i alternative systemer.I 2020 kom et forbud i Danmark mod hold af høner i berigede bure med udfasning af eksisterende bedrifter senest i 2035.
Samme år modtog EU et European Citizen Initiative, kaldet End of Cage Age, hvor kommissionen forpligtede sig til at komme med et lovforslag, som udfaser og i sidste ende forbyder brugen af bursystemer til blandt andet høns. Det lovforslag skulle komme i år, men på en konference i Aarhus, »Slut med husdyr i bur«, blev det fastslået flere gange, at det alligevel ikke kommer inden udgangen af i år.
Sådan lød det blandt andet i indlægget »Udfasning af buræg – udfordringer og muligheder«, som seniorforsker Anja Brinch Riber fra Aarhus Universitet holdt.
Detailkæder sagde stop
Tilbage i 1994 stoppede Irma salg af æg fra høner i bur. I 2013 fulgte Kvickly efter, og i 2017 meldte Coop ud, at hele kæden ville være buræg-fri i 2020. Også ved Dansk Supermarked tog man samme skridt og meldte i 2017 ud, at æg fra høner i bur blev fjernet i 2017, og buræg i andre fødevarer blev udfaset inden udgangen af 2019.
- Hvis man ser på udviklingen i de fire systemer, vi har, burene, skrabeægsproduktionen, fritgående og økologiske fra 1994 og til nu, kan vi se, at i 1994 blev langt de fleste æg produceret i bure og en lille andel i skrabeægsproduktionen. Men allerede i 1996 startede produktionen af økologiske æg og frilandsæg op, som medførte et fald i æg, der blev produceret i bure, sagde Anja Brinch Riber og fortsatte:
- Men vi skal helt hen til 2016, før der skete et rigtigt dyk igen. Det var året før, de to store supermarkedskæder meldte ud, at nu ville de udfase salg af buræg i detailhandlen.
I 2022 foregik omkring 10 procent af produktionen i berigede bure.
- Jeg ved, at i 2021 havde vi syv ægproducenter, der anvendte bursystemer, og deri havde de omkring en halv million æglæggere.
Systematik og træning
EU søsatte to æglægger-projekter i forbindelse med, at European Citizen Initiative kom. Det ene, Best Practice Hens, havde til formål at hjælpe opdrætterne og producenterne med omlægningen fra bur til alternative systemer.
- »Før pakkede man æg, nu passer man høner«. Det hørte jeg fra en ægproducent, da vi snakkede om overgangen fra bur til alternative systemer. For det er nemlig langt mere kompliceret at passe høner, når de går i alternative systemer, end når de går i bure. Det kræver mere, sagde Anja Brinch Riber.
I opdrættet skal hønnikerne lære at bruge etagerne. De skal op at finde foderet og op at finde vandet. Og de skal lære at lægge æggene i redekasserne.
- Når de går i de her store flokke, er der også større risiko for, at hvis der opstår et problem som fjerpilning, sygdom eller hvad det nu er, så spredes det hurtigere til et større anal dyr.
- Så man skal være hurtigere ude, rettidig omhu, sagde Anja Brinch Riber og anbefalede de 31 faktaark, som kom ud af Best Practice Hens. Herudover opfordrede hun til systematik og træning.
- Jeg har en landmand, som sagde til mig. De første syv til ni hold skal gøres efter en plan, så man ikke glemmer eller overser noget. Og så skal man selvfølgelig bruge sine rådgivere, konsulenter og dyrlæger.
Belægningsgraden skal ned
Når burene skippes, og hønerne går frit, kan belægningsgraden medføre gruppestress, fjerpilning, sygdomme eller andet, som kan påvirke velfærden.
Løsningen er lige for, belægningsgraden skal ned.
EFSA anbefaler fire høner pr. kvadratmeter og 15 hønniker pr. kvadratmeter.
- Og så ved jeg godt, det er dyrt. Hvis vi skal mere end halvere antallet af dyr i den samme produktionsenhed, så kommer det til at koste. Og hvem skal betale? Det er vel forbrugerne, der skal betale merudgiften, men er de villige til det? Det er ikke mit fagområde, men det er en vigtig diskussion, som skal med ind i det her, siger Anja Brinch Riber og konstaterede, at der også vil skulle laves noget lovgivning, før det sker og eventuelt aftaler med detailkæden, så de ikke importerer andre steder fra, hvor man ikke har så stram en lovgivning og kan producere billigere.
En alternativ løsning til at nedbringe belægningsgraden er at etablere en overdækket veranda, som er åben i dagtimerne, så det sænker belægningsgraden indenfor.
- Det er også en dyr løsning, men det er trods alt en engangsinvestering, sagde Anja Brinch Riber.
Brug kunstige kyllingemødre
En årelang udfordring er fjerpilning.
- Løsningen her er ikke ligetil. Det er ikke et nyt problem og grunden til, at det ikke er nemt at løse, er, at det er multifaktuelt. Så vi kan ikke bare fikse en ting, og så har vi fikset det hele, sagde Anja Brinch Riber.
EFSA anbefaler at reducere belægningsgraden, give hønniker og høner en veranda. Og så anbefaler de tør og løs strøelse af god kvalitet, som suppleres med andre materialer, som de kan rette deres fødesøgningsadfærd mod. De anbefaler tilstrækkelig siddepinde, som sidder korrekt i systemet, så det er nemt for dyrene at anvende dem og lære at navigere i systemet, så de bruger alle etager og alt den plads, der er til rådighed.
Og så anbefaler de kunstige kyllingemødre.
- Det er noget, man har i opdræt. I stedet for at varme hele stalden, giver man noget, som simulerer hønen. Noget der er varmt og mørkt, som kyllingerne søger ind under for at få den varme, der er nødvendig.
- Det har ikke rigtig fænget an, selvom vi ved, at det er virkelig godt til at forebygge fjerpilning, sagde Anja Brinch Riber.