- Vi er i en brydningstid. Skal landbruget være stort eller småt? Skal det ejes af os eller investeringsselskaber? Skal dyrene gå ude eller inde? Hvad betyder klimaforandringerne? Og hvad ønsker forbrugerne?

Formanden for L&F’s slagtefjerkrægruppe Martin Hjort Jensen havde mange overvejelser med til de godt 250 fremmødte producenter i sin beretning til årets Fjerkrækongres på Vingsted Hotel & Konferencecenter onsdag. Spørgsmålene kommer efter et år med salmonella, tørke, velfærdsmærke og stadig mere forbrugerindflydelse. Og netop derfor var det vigtigt for formanden at tale om lyspunkter.

- Vi gør ofte landbruget op i mængder, kroner og øre, mens omverdenen gør os op i udledning, miljø- og klimapåvirkning. Men i min verden skal landbrugets positive bidrag til natur, kultur, fællesskab og livet i landdistrikterne også medregnes. 

Og selvom formanden gerne ville flygtigt forbi det, så skal det positive aspekt også gælde klimaet.  

- Uanset om man producerer æg eller fjerkrækød – konventionelt eller økologisk – så er vi blandt de mest klimaeffektive i verden. Og både fjerkræ og æg hører hjemme på den klimavenlige tallerken, sagde formanden.

Skal gribe førertrøjen

Branchen bør ifølge Martin Hjort Jensen generelt gå forrest i kampen for erhvervets berettigelse, hvor den kan. Derfor skal den også gribe førertrøjen, når nu kyllingekød er blevet en del af Statens Dyrevelfærdsmærke.

- Det koster ude hos landmanden, hvis produktionen skal opnå bare ét ud af tre mulige hjerter i ordningen. Og derfor er mit allervigtigste budskab til jer og særligt til omverdenen, at vi naturligvis producerer dét, der er efterspørgsel på, men det skal også kunne betale sig, sagde formanden.

Han advokerede derfor for, at mérprisen, som forbrugere skal være villige til at betale, kommer tilbage til landmanden i form af en højere notering. Han kom også omkring, at et stadigt større udvalg af kyllinger har gjort kampen om de betalingsvillige forbrugere større.

- Jeg tror på, at der nok skal blive plads til alle, og jeg tror på, at danskerne nok skal belønne os for den energi, vi lægger i at udvikle hele produktionen. Vi er ikke en branche, der står stille, vi vil også i fremtiden være dem, der går forrest. Nu skal vi bare have omverdenen til at følge med, lød det fra talerstolen.

Skal kvæles med dialog

Slutteligt kom Martin Hjort Jensen også ind på andre forhindringer for erhvervet, heriblandt fosforloftet, hvor L&F Fjerkræ har kæmpet for at ophæve afgiften på foderfosfat.

- Vi bragte det op igen og igen til møder op til finansloven. Og jeg glæder mig derfor over, at skatteministeren den 30. januar fremsatte et lovforslag om at ophæve afgiften på mineralsk fosfor i foderfosfat, fortalte formanden og tilføjede, at afgiften koster en gennemsnitlig fjerkræbedrift omkring 20.000 kroner årligt.

Og inden næstformand i L&F Fjerkræ John Olsen overtog talerstolen, kiggede Martin Hjort Jensen frem mod det kommende år for slagtefjerkræproducenterne.

- Vi kan med sikkerhed sige, at samfundets holdning til vores produktion stadig vil fylde meget. Men når mediestormen raser, så kan vi enten lukke os sammen om os selv og skælde ud, eller vi kan insistere på, at faglighed og dialog skal danne fundamentet for holdninger og lovgivning. Jeg er ikke i tvivl, vejen frem er dialog.

Medier og skræmmekampagner

Formand for L&F’s slagtefjerkrægruppe Martin Hjort Jensen aflagde beretning om et svært år i medier og offentlighedens søgelys. Heriblandt journalister som vinkler negativt og skræmmekampagner fra Anima og Dyrenes Beskyttelse.

- Jeg undrer mig over, hvem de tænker, at det hjælper. Velfærden hos dyrene bliver typisk ikke bedre, hvis produktionen tvinges til at rykke udenlands. Vores modtræk må være, at vi til stadighed gør forbrugerne opmærksomme på vores gode og sunde danske produkter.

- Her har vi en opgave, der aldrig slutter, og en opgave som L&F fjerkræ skal arbejde mere med fremover.