Når kommunen pålægger en landmand sprøjteforbud, er det det samme som at underkende et kontrolsystem, som i forvejen er verdens strengeste, og give køb på al faglig viden, der ligger bag systemet.

Det mener man hos Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, som torsdag den 31. oktober klokken 19 holder møde i lokalerne hos Centrovice. Mødet er det sidste af i alt fire regionale møder rundt om i landet i denne måned med titlen »Indsatsplaner og pesticidforbud«.

- Mødet skal være med til at samle endnu flere kræfter til foreningens stævning mod staten for at uddelegere håndteringen af drikkevandsfølsomme områder til kommunerne. Det er en praksis, vi ikke mener er lovlig, forklarer formand Ulrik Lunden, Asaa, og tilføjer, at mødet også skal ruste landmændene til at tage stilling til, hvordan de vil reagere, hvis deres område bliver udlagt som en del af indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse.

- Der er folk, som får en strik om halsen, når kommunen braser ind ad døren med forslag og en såkaldt »frivillig aftale«. Vi vil gerne være med til at ruste landmændene, så de kender de juridiske spilleregler. Derfor kan jeg kun opfordre folk til at møde op til mødet, fortæller Ulrik Lunden.
Samme opfordring kommer fra svineproducent Steen Rasmussen, Tørresø, som på sine arealer har syv vandværksboringer, og som er med i bestyrelsen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse.

- Det er højaktuelt, fordi der i vandværkerne nu bliver arbejdet intenst med de nye BNBO-regler (boringsnære beskyttelsesområder, red.). Jeg sidder selv med i bestyrelsen for Nordfyns Vandværk, og kommunen har varslet, at de er på vej rundt til alle vandværker med kort for de berørte områder og for at gennemgå de nye regler. Det bliver meget dyrt ude på landet, og typisk er det landbrug, som er de langt største forbrugere. Og samtidig måske også dem, som har boringerne og dermed arealerne, som berøres med de foreslåede sprøjteforbud, siger Steen Rasmussen og betegner derfor scenariet en »fodring med egen hale«.

Grundlæggende vilkår

Det bliver advokat Hans Sønderby, der skal gøre mødedeltagerne klogere på, hvilke brikker de har at spille med.

Derfor håber Steen Rasmussen på, at der både kommer lodsejere, ikke mindst landmænd, men også vandværksrepræsentanter til mødet for at få et indblik i det juridiske omkring BNBO-reglerne.

- Opbakningen til både vor forening og til de første møder har været stor. Desværre er det nærmest en katastrofe, så få landmænd, som sidder i vandværksbestyrelser og dermed som storforbrugere har indflydelse på driften og som nu denne vigtige sag om nogle helt grundlæggende vilkår for landbruget. Kommunerne har nærmest fået en blankocheck fra staten til opkrævning hos os.

- Det kan blive katastrofalt for landbruget, og mange landmænd er måske slet klar over, at de kan blive involveret, med boringer tæt på deres arealer, lyder det fra Tørresø-landmanden, der forbruger over 15.000 kubikmeter vand om året på sine ejendomme.

Mødet torsdag den 31. oktober finder sted fra klokken 19 til 22 i Centrovices lokaler i Vissenbjerg. Det koster 200 kroner at deltage, og tilmeldingsfristen er den 28. oktober til Centrovice.  

Sprøjteforbud i BNBO-områder

● Miljøstyrelsen har udpeget områder, hvor man vurderer, at det er nødvendigt med en ekstra indsats for at beskytte drikkevandet. Når et område er kortlagt, bliver det overdraget til den berørte kommune, der skal udarbejde en indsatsplan for det kortlagte område.

● I januar 2019 blev der vedtaget en tillægsaftale, der blandt andet pålægger kommunerne at gennemgå alle boringsnære beskyttelsesområder (BNBO’er), inden udgangen af 2022 for at vurdere behovet for yderligere indsats for at reducere forureningsrisikoen fra pesticider.

● Ifølge Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse er cirka 40 procent af Danmarks landbrugsareal udlagt som drikkevandsfølsomme områder.

● Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse blev tidligere på året grundlagt med det formål at stævne staten for lovligheden af at uddelegere retten til at udstede sprøjteforbud til kommunerne.