Der blev sat en tyk streg under, hvor vigtigt landbruget er i de kommuner, som Fjordland hører under, da foreningen for nylig havde generalforsamling på Thyholm.
- Vi skal huske, at vi allerede er i gang med den grønne omstilling, og at vi aldrig har gjort mere for at komme i land på noget punkt.
Sådan lød det blandt andet fra talerstolen, da 200 deltagere for nylig havde fundet vej til Midtpunktet i Thyholm i forbindelse med årets generalforsamling ved Fjordland.
Ved mødet konstaterede formand Leif Gravesen, at 2022 overordnet set havde været et godt år i landbruget, men bestyrelsens beretning havde ikke overraskende også et klart fokus mod den kommende CO2-afgift på landbrugets biologiske processer og den grønne skattereform.
Landbruget vil holde øje med regeringen
Leif Gravesen havde svært ved at se det fornuftige i en sådan afgift. For som han sagde det, kan det ikke nytte noget, at man brandbeskatter landbruget, hvis man gerne vil have, at erhvervet investerer i den grønne omstilling. For en CO2-afgift på for eksempel 750 kroner vil være dræbende for mange landbrug og bremse indsatsen for at nedbringe landbrugets udledning af klimagasser.
- Vi er i gang og har meget at byde ind med, og der bliver lagt en enorm stor indsats i at komme i mål med den grønne omstilling og få styr på landbrugets CO2-udledning. Vi skal også huske, at det først er i 2030, at vi skal nå reduktionsmålet på 70 procent, sagde han videre.
Tidligere formand for Landbrug & Fødevarer, Niels Henrik Pedersen, der nu er borgmester i Thisted, kom også til orde på generalforsamlingen hos Fjordland. - Klima er noget globalt
Fjordland havde også inviteret byrådspolitikere fra de kommuner i Nord- og Vestjylland, hvor landbruget spiller en stor rolle i hverdagen. Blandt gæsterne var borgmester i Thisted, den tidligere formand for Landbrug & Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen.
Han pegede på, at landbruget bidrager godt til samarbejdet, også om klimaet. Og han advarede mod lækageeffekter, hvis for høje afgifter betyder, at fødevareproduktionen flytter til udlandet. Samtidig er osteklokketænkning ikke gavnlig for klimaet, eller Danmark, sagde han.
- Klima er noget, der er globalt, det er ikke noget, der er nationalt, det er ikke noget, der er lokalt, det er ikke noget, der er på enkeltmandsniveau. Det er vi nødt til at hjælpe hinanden med at fortælle hele tiden. Og så må vi jo så pege på side 29 i regeringsgrundlaget, hvor der står, at det ikke må koste arbejdspladser, hvis landbruget bliver pålagt en CO2-afgift, sagde Niels Jørgen Pedersen..
Godt 200 deltagere havde fundet vej til Midtpunktet i Thyholm til årets generalforsamling i Danmarks største landboforening, Fjordland. Genvalg til formandsskab
Leif Gravesen, Thisted, Morten Agger, Lemvig, og Lars Kristensen, Frederiks, blev genvalgt til Fjordlands formandskab. Morten Yde Kirk, Thisted, Jens Erik Nielsen, Bækmarksbro, Niels Holger Nordendahl, Mors, og Jesper Lousdal, Hurup, blev ligeledes genvalgt til bestyrelsen, mens Michael Bisgård, Skive, blev nyvalgt til bestyrelsen. Han afløser Roald Thing, Ramme, der ikke genopstillede.
Samtidig kom det også frem, at Fjordland i 2022 fik et underskud på 3,1 millioner kroner. Meget af det skyldtes ekstraordinære udgifter i forbindelse med den fusion, der er blevet gennemført siden sammenlægningen mellem de stiftende landbrugsorganisationer samt ekstra udgifter til varme. I 2023 tegner det til et overskud på 3,6 millioner, kunne direktør Henrik Hardboe Galsgaard fortælle. Årets underskud bliver dækket fra foreningens egenkapital, og dermed undgår man kontingentstigninger.