Den unge generation er afgørende for den fortsatte udvikling af dansk landbrug og danske fødevarer. Det er den unge generation, der skal gøre en forskel. Derfor er det vigtigt, at vi som erhverv hele tiden er i sync med de unge og viser alle de uddannelsestilbud og jobmuligheder, der findes inden for landbruget og fødevareerhvervet.

- Samtidig er det vigtigt, at vi gør forbrugerne opmærksom på, at danske fødevarer hører til verdens bedste: Kvaliteten er tårnhøj, produktionen sker med høj sikkerhed, og CO2-aftrykket er et af de laveste i verden.

- Som erhverv skal vi være parat til hele tiden at skabe opmærksomhed og tage ansvar. Vi skal blive ved med at tale vores erhverv op - og fortælle de positive historier om mulighederne og fordelene ved erhvervet. 

- Ude i verden ved de godt, at nogle af de allerbedste fødevarer produceres i Danmark. Den erkendelse skal vi bryste os af og tale højt om. Vi har en af verdens mest miljømæssigt afbalancerede fødevareproduktioner. Derfor kan og skal vi være dem, som viser nye veje. Kun på den måde kan vi løse de udfordringer, vi står overfor.

Klimaet kender ingen grænser

Med disse manende og samtidig optimistiske ord afsluttede bestyrelsesformand Peter Cederfeld de Simonsen sin beretning på Patriotisk Selskabs 209. generalforsamling, torsdag den 20. juni i selskabets domicil på Ørbækvej i Odense.

Med henvisning til klimadebatten op til folketingsvalget indledte formanden med at fastslå, at Danmark har et af verdens mest klimaeffektive landbrug, og at erhvervet netop derfor har et ansvar og en pligt til at være med til at finde de rette løsninger på problemerne.

- For os er det helt naturligt, at klima og miljø går hånd i hånd med vækst og økonomi. Men det har vi måske ikke været gode nok til at forklare og vise, fortsatte Peter Cederfeld. Vi skal blive ved med at understrege, at vækst og økonomi er forudsætningen for de mange klimatiltag. Og i stedet for afgifter og reguleringer skal virksomhederne have et incitament til at gøre en indsats.

- Hvis der konstant indføres skrappere krav og restriktioner til dansk landbrug, kan det ende med, at produktionen og arbejdspladserne presses ud af Danmark og til lande, hvor landbruget har et langt større klimaaftryk. Og så er vi lige vidt. For klimaet kender ingen grænser. Klimaaftrykket er et globalt anliggende.

Væk med bo- og gaveafgiften

Peter Cederfeld pegede på, at den danske fødevareklynge i 2017 beskæftigede næsten 200.000 mennesker, men at næsten en fjerdedel af de danske fødevarevirksomheder lige nu oplever mangel på arbejdskraft. Det begrænser produktionen, og en opfordring til regeringen gik derfor på at gentænke reglerne for udenlandsk arbejdskraft, at forenkle de administrative procedurer og at bevare ordninger, der medvirker til at tiltrække og fastholde medarbejdere i landbruget. 

Også de forskellige afgifter, som de familieejede virksomheder er udfordret af, fik nogle ord med på vejen: - Bo- og gaveafgiften udhuler værdierne ved generationsskifte. I landbruget er det ikke et spørgsmål om, hvor mange penge arvingerne kan se frem til. Det er ofte et spørgsmål om, hvorvidt det er muligt at beholde landbruget i familien i fremtiden. En landbrugsvirksomhed kræver investeringer i store aktiver, men drives ofte med svingende og relativt lave afkast. Derfor skal der betales bo- og gaveafgift af store beløb, men ofte er der ikke tilsvarende store opsparede overskud, som kan betale for afgiften. 

- Bo- og gaveafgiften blev i 2016 lempet fra 15 til fem procent ved overdragelse af virksomhed. Det har lettet mulighederne for generationsskifte. Det kvitterer vi for. Og det er også stærkt tiltrængt. Hvis de mange danske virksomheder skal fortsætte som familievirksomheder, må vi opfordre til, at bo- og gaveafgiften for overdragelse af virksomhed afskaffes. 

- Og, understregede Peter Cederfeld, vi må på det kraftigste fraråde, at afgiften rulles tilbage til de 15 procent på erhvervsaktiverne og 30 procent på kapitalaktiverne, som nogle partier, herunder Socialdemokratiet, har argumenteret for.

Regnskab, debat og valg 

Selskabets administrerende direktør, Nils Rasmussen, præsenterede årsregnskabet for 2018/2019, der udviste et resultat efter skat på 364.000 kroner og en balance på 39 millioner.

Aftenens væsentligste debat var affødt af et forslag fra Gustav Schroll, Ringe, og Christian Ulrich, Skjoldemose. Forslaget opfordrede Patriotisk Selskab til at bakke op om landmand og cand.oecon. Bjarne Brønseruds doktorafhandling »30 års miljøpolitik – en katastrofe!«, der indeholder kritiske økonomiske analyser og vurderinger af validiteten i den danske vandmiljøpolitik siden begyndelsen af 1980’erne og frem til 2018. 

En afstemning resulterede med overvældende majoritet i et pålæg til Patriotisk Selskabs bestyrelse om at lægge pres på Landbrug & Fødevarer for at støtte op om Brønseruds afhandling.

Til bestyrelsen genvalgtes Jens Himmelstrup, Slæbækgaard. Til husdyrbrugsudvalget nyvalgtes Mark Timmermann, Stursbøl Østergaard. Han afløser Hanne Stentebjerg, Lergården, som ikke ønskede genvalg. Alle øvrige valg var genvalg.