Folk på landet er mere lykkelige

Landbrugschef Frank Poll, EDC Landbrug Poul Erik Bech, oplyser at mange kunder flytter fra de store byer til et fritidslandbrug, og det er der flere årsager til.

En undersøgelse fra Gallup og Realdania viser, at folk der bor i landdistrikterne – altså i landsbyer med under 200 indbyggere – oplever, at hele 82 procent har »en høj livskvalitet«. - Generelt er priserne lavere på landet, så mange behøver måske ikke to store indkomster, siger landbrugschef Frank Poll, EDC Landbrug Poul Erik Bech. Et søskendepar har sammen med respektive familie købt denne landbrugsejendom i Rislev ved Næstved.

Internationale undersøgelser viser gang på gang, at vi danskere er blandt de lykkeligste folk i verden. En undersøgelse fra Gallup og Realdania viser samtidig, at det herhjemme er folk, som bor på landet, der topper tilfredshedsstatistikerne.

For at bo på landet – med masser af natur, skov og marker – gør ekstra godt for sjælen med mindre stress og jag, og så betyder ejendomspriserne selvfølgelig også noget.

En undersøgelse fra Gallup og Realdania viser, at folk der bor i landdistrikterne – altså i landsbyer med under 200 indbyggere – oplever, at hele 82 procent har »en høj livskvalitet«. Det samme tal for alle danskere er 76,8 procent, og hos københavnere er andelen 74,7 procent.

Landbrugschef Frank Poll, EDC Landbrug Poul Erik Bech, oplyser, at der er mange kunder, der kommer fra København eller andre store byer og har taget et aktivt valg om at flytte på landet til et fritidslandbrug.

Langt mere for pengene

- Kunderne gør det primært for at komme tættere på naturen, få mere ro – og så betyder det selvfølgelig også noget, at man får langt mere for pengene. Både flere kvadratmeter i huset, men også ofte større have og tæt på natur og dyreliv, fortæller Frank Poll.

- Generelt, fortsætter han, er priserne lavere på landet, så mange behøver måske ikke to store indkomster, og de er derfor mindre afhængige, og dermed også er med til at frigive tid og ressourcer til familien. Kvadratmeterpriserne på boliger på landet er seks-syv, ja nogle gange op til 10 gange mindre end i byerne, og så er der ofte en stor have med, når man køber hus på landet, så ingen tvivl om, at priserne betyder meget.

- Samtidig ser vi også en corona-tendens, hvor det er mere acceptabelt at arbejde hjemme, så det er nemmere at få familielivet til at gå op, hvis man for eksempel arbejder i byen og har to-tre hjemmearbejdsdage om ugen. Det kan være med til, at flere flytter ud af byen, så de får mere plads, ro og natur.

Fra København til gård i Odsherred

Jesper Snedker Ellegaard har sammen med sin hustru og parrets datter på ni år taget samme spring som en del andre – forladt storbyen til fordel for et liv på landet.

En lejlighed på Vesterbro i København er udskiftet med til en landejendom på 170 kvadratmeter og 6,5 hektar jord i Odsherred i Nordvestsjælland.

- Vi har boet i landbrugsejendommen i et par måneder, og vi har allerede talt med flere naboer, end vi gjorde i byen. Vi oplever en langt større åbenhed på landet, og det sætter vi stor pris på, siger Jesper Snedker Ellegaard.

- Vi er begge fra Jylland, men har boet 25 år i København. For seks år siden købte vi sommerhus i Sejerøbugten, som vi blev rigtig glade for. Vi elsker området, så vi ville gerne købe et fritidslandbrug i området, så vi har ikke kigget andre steder og har nu solgt sommerhuset og købt hus på landet, fortæller han og fortsætter:

- Jeg vil gerne være økologisk fritidslandmand, og vi skal også have et par heste, da både min hustru og datter ridder. Jeg har talt med en økologisk landmand i området og skal også tale med restauranter og andre for at se, hvilke afgrøder og grøntsager, de gerne vil aftage, så det glæder jeg mig til.

Jesper Snedker Ellegaard skal passe landbruget i fritiden, da han – ligesom hustruen – stadig arbejder i København. Begge kan dog arbejde hjemme flere dage om ugen og kører ellers uden for myldretiden, så det »kun« tager en time.

- Det er det hele værd, da vi får lækker natur og åbne vidder, pointerer Jesper Snedker Ellegaard.

Landbrugsejendom til to familier

Troels Østergaard på 40 år er født i København, siden boet i Præstø, men de seneste 20 år har han boet i hovedstaden. Nu er han flyttet på landet med hustru og to børn i et stort og velholdt fritidslandbrug.

De er dog ikke alene flyttet ind i den 300 kvadratmeter store landbrugsejendom. De er nemlig ved at renovere stuehuset til to familier, da hustruens søster, mand og to børn også er flyttet ind.

De to familier har købt en landbrugsejendom i Rislev ved Næstved – med otte hektar landbrugsjord, heraf er de seks hektar bortforpagtet.

- Min hustru, Nina, er vokset op på en gård i Næstved-området med sin søster Mie, og i starten var planen, vi ville bygge ud på familiens slægtsgård, men det viste sig at blive for besværligt på grund af landzoneregler, siger Troels Østergaard og fortsætter:

- Derfor måtte vi sadle om og fik idéen til at flytte til et fritidslandbrug, hvor begge familier kunne bo i fællesskab. Derefter gik jagten ind på at finde det rigtige i området, og da beslutningen var taget, var der ikke langt fra idé til handling.

- Jeg troede, jeg skulle bo resten af mine dage i København. Men landet kan noget andet end byen, og det er gået fantastisk godt, og vi er meget glade for beslutningen. Det er det rigtige, vi har gjort for familien.

- Vi kan skabe bedre rammer for vores liv, og vi kan tilbyde noget andet til vores børn end 75 kvadratmeter i en lejlighed på Nørrebro. Der er ingen tvivl om, at vi får betydeligt mere for pengene på landet, fastslår Troels Østergaard.

Læs også