Aldrig har det været større

Når sommerferien lakker mod enden, venter en mesterskabsfest af de helt store. VM i både dressur, spring og voltering samt paradressur kommer til Danmark.

Over 500 ryttere sætter sig i sadlen og dyster om prestigefyldte VM-rosetter i dressur, springning, voltering og paradressur fra den 6. til den 14. august, når der afholdes verdensmesterskaber i Herning.

Ifølge arrangørerne er de danske dressurryttere stærkere end nogensinde og betegnes i hele verden som favoritter til guld i holdkonkurrencen og med medaljechancer i de individuelle konkurrencer, hvor Cathrine Dufour er det helt store håb. Også i paradressur, springning og voltigering har Danmark gode medaljehåb.

Derudover er det muligt at opleve shopping i verdensklasse, når over 120 udstillere står klar på det store udendørs messeområde, Equipark. Her vil der desuden være storskærm med livestreaming, lækre madboder og mulighed for at møde rytterne.

Læs også