HØST-TOUR
I år er der sorte aks i hele landet: Hvad pokker er det for noget?
Indenfor de seneste 8-10 dage er der igen i år dukket flere meldinger op om golde og sorte aks i hvedemarker. I år er det bare ikke kun- som sidste år - på Sjælland. Men hvad skyldes det?

Ved nærmere eftersyn finder man måske mellem fem til to procent sorte - typisk opretstående aks - hvor der stort set ingen kerner er. Her i Jakob Rasmussen Informer-hvede, sået den 7. september sidste år.
Det er et mysterium med mange ubekendte.
Nu er der indenfor de seneste 8-10 dage igen meldinger om sorte, golde aks i hvedemarker fra hele landet. Ligesom sidste år hvor det helt primært var på Sjælland.
- Jeg synes, det er meget mærkeligt. Er det en udsædsbåren sygdom, eller noget der ligger latent i jorden, spørger planteavlskonsulent Lars Albrechtsen fra Albrecht-Agro.
- Sidste år var sorte hvedeaks stort set kun på Sjælland. Men nu ses de ligeligt fordelt over hele landet.
Udbyttemæssigt vurderer han, at tabet forholder sig 1:1.
- Det vil sige, at finder man fem procent af aksene i ens mark har sorte aks, så taber man fem procent i udbytte.
Tørkestress?
Men hvorfor dukker der pludselig golde aks op i ellers sunde, sygdomsfrie hvedemarker?
- Der er i hvert fald en klar linje, at det især er i tidligt såede hvedemarker, at man har balladen, fastslår Lars Albrechtsen.
- En dårlig forfrugt såsom korn giver tilsyneladende også flere sorte aks end marker med spinat eller raps som forfrugt.
Tørkestress i foråret spiller sandsynligvis også ind.
- Tørke er i år meget varierende fra ingen tørke til stort vandunderskud spredt over hele landet. Og det er ikke kun et vestsjællandsk problem som sidste år.
Derimod tyder det ikke på, at sorte aks især forekommer indenfor bestemte sorter.
- Der er meldinger både fra sorter som Informer, Heerup og i sortsblandinger. Men jeg tror ikke, at vi skal skælde bestemte sorter ud for hang til sorte aks.
Ligesom han kan afvise, at sprøjtning med Balaya skulle give flere sorte aks. Den var oppe sidste år, men blev hurtig lagt ned igen.
Hvad er det?
Kan man så bygge videre på de erfaringer med sorte aks, som man samlede ind sidste år?
- Jo, sandsynligvis. Men i år bliver man lidt forvirret alligevel, da vi ikke så enkelt kan pege på et særligt vejr i det sjællandske, hvor sorte aks næsten udelukkende forekom sidste år.
- Hvad pokker er det så, der giver de sorte aks, spørger Lars Albrechtsen endnu mere i år end sidste år.
- Vi har ikke svaret. Vi bør samle endnu flere informationer ude fra hvedemarkerne og se på, om det giver nogle linjer og opklaringer.
Ses i ellers flot hvede
Det er typisk hele strået, der bliver gult og goldt. I akset kommer der herefter angreb af sortskimmelsvamp, der farver det gråsort.
- Det er ikke sortskimmel, der er skurken. Den kommer sekundært på grund af et dødt eller svækket strå.
Det er efter gennemskridningen, at en ellers flot og sund hvede pludselig »cutter« nogle af sine strå på sideskud og gør dem visne og golde.
- Det kan også komme til udtryk i indskrumpne kerne og hårde spidser, som er svære at tærske af kornet, fortæller Lars Albrechtsen.
Sig gerne til
- Vi ser også en del fusarium i akset i år. Skarp Øjeplet har været udbredt igen i år – måske er der en forbindelse der, spørger planteavlsrådgiver Hans Jørgen Bak, AgriAdvice.
Han efterlyser flere meldinger fra hvededyrkere, der konstaterer sorte, golde aks.
- Hvis nogen har lavet sprøjtevinduer i forbindelse med svampesprøjtning i T2 eller T3, så vil vi gerne høre om dette, og undersøge om der er flere eller færre sorte aks.
Lars Albrechtsen kan fanges på mobil 2751 7112 og Hans Jørgen Bak på mobil 2834 8536.

Lars Albrechtsen viser en enkelt hvedeplante. Typisk har hvedeplanterne dødsdømt ét til to strå, mens de øvrige er kraftige og med højt udbytte. Hvorfor gør hveden det i nogle marker og ikke i andre med samme sort og behandling, spørger han.

Så få, små og skrumpne er hvedekernerne i de sorte aks.

Lars Rasmussen driver 270 hektar syd for Slagelse med frøgræs, vinterraps, vårbyg og vinterhvede. - Al min hvede er sorten Informer, men kun denne tidligt såede mark har disse mange sorte, golde aks, fortæller han.

Jakob Rasmussen har tirsdag middag lige parkeret sin mejetærsker for at hente en kilderem. - Jeg er næsten færdig med at høste, fortæller han. Vårbyggen har givet 9 t/ha, rapsen 5 t/ha, og nu kører jeg i hveden med nok 10 t/ha. Det er virkelig godt.

Planteavlsrådgiver Lars Abrechtsen, Albrecht-Agro, er tirsdag i fuld gang med at høste sine mange matrix-forsøg med vinterhvede. - Min mangeårige Dronningborg kører stadig perfekt til høst af forsøgsparceller, siger han.

Lars Albrechtsen har et stort areal med sortsafprøvning af forskellige hvedesorter. - De sorte, golde aks forekommer stort set i alle sorter, fastslår han.

Hvorfor ser vi nu disse sorte og golde aks i hvedemarker, spørger Lars Albrechtsen. De var sidste år mest på Sjælland og blev opfattet som en 10-års hændelse. Men nu er de der igen og over hele landet. Foto: Jørgen P. Jensen
Jakob Rasmussen, Slagelse
-
Dyrker 270 hektar
-
Frøgræs, vinterraps, vårbyg, vinterhvede
-
100 hektar med Informer-hvede
-
Mange sorte aks i den tidligste såede Informer.
-
Ingen sorte aks i den øvrige Informer-hvede