Over 1 million liter spildevand røg ud i naturen
Tekniske fejl medførte store udledninger af spildevand igennem Mariager Havn. Men det var først efter et Facebook-opslag, at fejlen blev rettet.

Udledning af over 1 million liter spildevand har været med til at skabe en ubehagelig dunst ved Mariager Havn den seneste tid. Arkivfoto
Et tilstoppet rør og en teknisk fejl har ført til, at der i op mod tre uger er blevet udledt mellem 2.000 og 4.000 liter spildevand i timen i Mariager Havn – i alt over 1 million liter. Det oplyser TV2 Nord.
Ifølge Mariager Vands direktør, Søren Erikstrup, blev problemet opdaget, da et bestyrelsesmedlem faldt over et Facebook-opslag fra en borger, der undrede sig over misfarvet vand. Udledningen skyldes blandt andet et stoppet rør og den nødvendige ibrugtagning af en ny regnvandspumpestation den 4. og 5. maj.
- Det, den pumper ud, er koncentreret spildevand, siger Erikstrup til tv-stationen.
Hændelsen blev først opdaget, da borgere gjorde opmærksom på den dårlige lugt i området, blandt andet via Facebook. Siden er fejlen blevet rettet.