På tirsdag mødes fem af Arla Foods repræsentanter med Arla Foods i retten i Aarhus. Teknisk set drejer sagen sig om andelshavernes ret til aktindsigt i bestyrelsens beslutninger og principper for tildeling af tillæg, altså om repræsentanterne har ret til indsigt i, at bestyrelsens fastsættelse af mælkepris og tillæg overholder vedtægten og andelspraksis.

Men i virkeligheden rejser sagen centrale spørgsmål om andelsdemokratiets fremtid, og om andelsselskabets repræsentantskab fortsat skal være andelsselskabets øverste organ, ikke blot af navn, men også af gavn, mener Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), der bakker de fem repræsentantskabsmedlemmer op i deres sag.

På den side ene står Arla, der ikke i den pågældende sag mener, at andelshavernes repræsentanter har ret til indsigt i bestyrelsens beslutninger og principper for blandt andet fastsættelse af tillæg. På den anden side står de fem repræsentantskabsmedlemmer, der er uenige, og heller ikke mener, at et flertal i repræsentantskabet kan fratage et mindretals andelshaverrettigheder.

De fem henviser til, at Arla-bestyrelsen hemmeligt besluttede at udbetale et eksklusivt svensk tillæg for Svensk Sommermælk, som de mener i væsentlig grad oversteg de øgede produktionsomkostninger. Det kan nemlig være i strid med lighedsprincippet og den såkaldte »minoritetsbeskyttelse«, som det enkelte medlem i en forening eller et andelsselskab har.

Ikke andre muligheder

- Når repræsentantskabet er øverste myndighed i Arla Foods, bør repræsentanterne altid have ret til at forvisse sig om, at beregningen af afregningspris og tillæg foregår efter vedtægten og lighedsgrundsætningens bestemmelser. Sagt firkantet skal det kunne kontrolleres og vurderes, om der inden for andelsfællesskabets rammer afregnes samme pris for samme mælk, mener LDM .

Foreningen tilføjer, at der i andelsselskaber – i modsætning til aktieselskaber – desværre ikke er andre muligheder end at gå til domstolene for at få afprøvet uoverensstemmelser.