Miljøminister Lea Wermelin (S) fik i går præsenteret et eksempel på jordfordeling i Vipperød på Sjælland. L&F-formand Martin Merrild var også med, og han opfordrer til, at der snart for alvor kommer skub i jordfordelingerne over hele landet.
Det er lidt af et puslespil, der skal gå op, når der skal gennemføres jordfordelingsprojekter.
Men det kan lade sig gøre, og mandag blev miljøminister Lea Wermelin (S) af sine egne folk i Landbrugsstyrelsen selv præsenteret for et projekt, hvor det efter 10 års arbejde sidste år lykkedes at blive færdig. I Tempelkrogen, der ligger i Vipperød i grænselandet mellem Holbæk og Lejre Kommune, har man nord