Klimaværktøjer giver overblik og hjælper en på vej

Torsdag den 11. november inviterer Agri Nord til den første af i alt fire økologiske udviklingsdage – denne gang med tema om klima og bæredygtighed.

- Der er rigtig mange ting, når man snakker om klima og bæredygtighed, og også flere end man kan nå på en dag, men vi tager hul på det og sætter fokus på, hvad økologerne kan gøre for at sænke deres klimaaftryk, siger Randi Wiborg Hansen, som er økologikonsulent ved Agri Nord og primusmotor bag arrangementerne.

Selve arrangementet er gratis at deltage i og støttet af Promilleafgiftsfonden.

Fik syn for sagen

Et af dagens emner, og et af de steder Randi Wiborg Hansen mener, at man som bedrift kan starte, er landbrugets klima- og bæredygtighedsværktøjer.

Her findes der blandt andet Rise, men også det sidst nye, Rise Plus.

En af de bedrifter, der har brugt Rise aktivt, og også er startet på Rise Plus, er Rokkedahl Landbrug i Kølby, som ligger midt mellem Løgstør og Nibe.

- Vi fik lavet den første Rise-analyse på baggrund af 2018-tal. Vi gik og sagde, at vi var bæredygtige, og her var der en mulighed for at se, om vi nu også var så bæredygtige, som vi troede, fortæller Susanne Rokkedahl fra virksomheden.

Rokkedahl Landbrug opdrætter otte millioner velfærdskyllinger om året, driver 1.800 hektar økologisk planteavl og driver i samarbejde med Danpo eget slagteri. Foruden rådgivning og salg af energiløsninger.

Udvalgte tre fokuspunkter

En Rise-analyse er et internationalt værktøj, som fokuserer på 10 forskellige områder lige fra jord og dyreforhold til klimapåvirkning og driftsledelse. Analysen giver bud på små ændringer, som kan forbedre ens bæredygtighed.

Rokkedahl Landbrug fik lavet en Rise-analyse på 2018-tal, som blev gennemarbejdet på alle 10 temaer.

Herefter udvalgte de tre områder, hvor de ville gøre en aktiv indsats for at forbedre sig. De valgte blandt andet biodiversitet, der scorede lidt ringere end forventet.

Det førte til forskellige tiltag. Der blev valgt to typer beplantning i kyllingefoldene mod tidligere en. Der blev etableret insekthoteller og blomsterstriber. Og på markplan blev der ændret afgrødevalg, så der blandt andet blev valgt byg/ært frem for udelukkende en mark med ærter.

Opfølgning og handling

Tiltagene har for Rokkedahl været ganske simple.

- Det er jo ikke noget, der som sådan koster ekstra, eller noget vi skal investere en masse for at nå i mål med. Men analysen gjorde, at vi fik sat fokus på, at vi måske ikke var helt så gode til det med biodiversitet, som vi troede, og så har vi sat os ned og lagt en plan for, hvordan vi kunne blive bedre. Og den plan har vi fulgt op på, siger Susanne Rokkedahl, som allerede året efter den første Rise-analyse kunne se en forbedring på biodiversiteten.

- Vi har også fået et stort fokus på, at hver gang vi for eksempel fjerner et læhegn, så skal vi plante nyt et andet sted, konstaterer Mark Rokkedahl.

Rokkedahl har efterfølgende fået lavet en let redigering af deres Rise-analyse på baggrund af 2019-tal og 2020-tal. Og når året er omme, får de lavet en ny på 2021-tal.

Konstruktiv støtte

Hos Rokkedahl har Rise-analysen været et godt værktøj.

- Man kan godt gå og famle lidt i blinde, hvis ikke man har noget at læne sig op ad, og der har Rise været god til at sige, at hvis vi vil det her, så er det den vej, vi skal gå. Og jeg tror faktisk, at de danske landmænd hver eneste dag træffer valg, som er rigtig bæredygtige, men det er ikke sikkert, man ved, det passer ind i et system, som hedder Rise. Tit så træffer vi jo valg, fordi det giver mening i forhold til økonomi, men de kan også give mening på rigtig mange andre parametre, siger Susanne Rokkedahl, der også overvejer at få udarbejdet et NaturTjek på arealerne for at blive endnu bedre.

Alt hænger sammen

Carsten Aarup, miljøkonsulent og strategisk rådgiver ved Agri Nord, forklarer, at de tiltag, man gør på sin bedrift, for eksempel i forhold til jord, dyrehold eller næringsstoffer, ikke alene forbedrer det ene område i Rise-analysen.

- Det hele hænger sammen, også med ens bundlinje, siger han og uddyber:

- Der er nogle forudsætninger, der skal til for, at I kan producere den mest velsmagende økologiske kylling og sende ud fra jeres slagteri. Så kan man gå tilbage i værdikæden og se, hvad det er, der skal til, for at det produkt, I laver, har den største værdi og efterspørgsel. De beslutninger, I har taget undervejs i kæden, tror jeg helt sikkert, har noget med bæredygtighed at gøre, mange af dem i hvert fald, siger Carsten Aarup.

- Rise-analysen er en måde at arbejde med bæredygtighed på. Der findes flere andre. Verdensmålene er et godt udgangspunkt og ESG-modellen, altså miljø, social- og virksomhedsledelse, er en anden måde at rapportere bæredygtighed på i fremtiden. Værktøjet er ikke afgørende, det er processen, der flytter noget, fastslår Carsten Aarup.

Rokkedahl oplever, at mange af de ændringer og valg, de har foretaget på baggrund af Rise-analysen, måske nok var ting, de havde gjort alligevel, men at deres tilgang forud for et valg er blevet langt mere nuanceret, fordi de har stået med en Rise-analyse i hånden.

Rise Plus

Det nyeste, når man snakker om klimaværktøjer, er Rise Plus, som laver en beregning af klimabelastningen pr. kg produkt – hos Susanne og Mark Rokkedahl altså pr. kg kyllingekød.

CO2-belastningen ved deres økologiske kyllinger er lidt højere end ved de konventionelle.

- Den økologiske kylling har et højere CO2-aftryk. De går færre dyr pr. kvadratmeter, de lever et længere liv og æder mere foder igennem deres levetid, forklarer Susanne Rokkedahl.

Rokkedahl Landbrug har et mål om at lave deres økologiske kyllinger lige så bæredygtig som de konventionelle.

- Vi har fra august ændret vores race af kylling og faktisk reduceret vores foderforbrug med godt 10 procent, siger Mark Rokkedahl.

Ellers kigger virksomheden rigtig meget på hjemmeavlet protein.

- Vi skal lave endnu mere græsprotein på vores egne marker til de økologiske kyllinger, og kommer vi i gang med det, vil klimaaftrykket falde til under den konventionelle, det er jeg ret sikker på, forklarer Mark Rokkedahl.

Forbrugerne og aftagerne efterspørger klima

At sætte så mange kræfter ind på klima og bæredygtighed er ikke alene et ønske fra Rokkedahl selv. De oplever også klimaefterspørgslen blandt forbrugerne og i høj grad blandt aftagerne af deres produkter.

- Indenfor det seneste årstid er det gået rigtig stærkt. Vi oplever i højere grad end tidligere, at flere kæder begynder at efterspørge, at vi arbejder med klima, siger Mark Rokkedahl, som også byder ind med produkter til virksomheder, der efterspørger via udbud.

- Der er nogle udbud, hvor man slet ikke kan få lov at byde ind, hvis ikke man arbejder med klima, bæredygtighed og FN´s verdensmål, siger han og tilføjer, at han også ser, at det bliver et krav fra finanssektoren fremadrettet.

Randi Wiborg Hansen fra Agri Nord oplever, at landmændene i højere grad tager klima-snakken til sig.

Hun hører mælkeproducenter, som spår, at de fremadrettet ikke alene vil blive afregnet for den mælk, de leverer, men også på hvor klimavenligt mælken er produceret.

- Derfor oplever vi også større efterspørgsel på klimaværktøjer, fordi der er noget, der rører på sig derude. Mange forbrugere går op i klima, så der kommer et naturligt marked for, at forbrugeren også bliver oplyst om klimaaftrykket på sin kylling, mælk eller kotelet, forklarer hun.

Fokus på klima og bæredygtighed

Ved den første af Agri Nords udviklingsdage, torsdag den 11. november, er der fokus på klima og bæredygtighed.

Her vil man blandt andet kunne blive klogere på klima- og bæredygtighedsværktøjer og høre om teknologier, som kan reducere udledningen af klimagasser på bedriften. Der vil også blive kigget på reduktion af klimaaftrykket i marken samt udfasning af soja. Dagen kommer også omkring danskdyrket protein samt klimavenlig fodring, og man kan blive klogere på klimakreditter.