Klimavenlig landmand frygter CO2-afgift: - Den vil også ramme mig
Hvad kommer en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer til at betyde, og hvad kan den enkelte landmand gøre? Det er en nordjysk landmand usikker på.
- Mange vil gerne være med til at drosle produktionen ned og have mere skov på arealerne. Men man skal kunne betale sine renter og afdrag. Så hvis man fjerner indtægtsgrundlaget, så skal det kompenseres, mener Torsten Wetche (tv). Arkivfoto: Jakob Brandt
Torsten Wetche fik for flere år siden lavet sit første klimaregnskab, og siden har han gjort konkrete indsatser for at nedbringe sit CO2-aftryk.
Det har blandt andet betydet, at mælkeproducenten er gået fra at have 300 køer til blot 120, og samtidig er han stoppet med at producere afgrøder til foder, for i stedet at bruge markerne til at producere human ernæring. Det skriver DR Nyheder.
Tiltagene har betydet, at han har haft mulighed for at bruge noget af sine arealer til skov, og det har været nødvendigt, mener han selv.
- Det er den rigtige vej at gå. Vi skal have mere plads til natur og biodiversitet, siger han til mediet.
Usikker på fremtiden
Trods klimatiltagene har han haft en sund økonomi, blandt andet takket være produktion af såkaldt »græsmælk« fra sin mælkeproduktion. Alligevel frygter han en CO2-afgift.
- Den vil også ramme mig, fordi jeg har lavbundsjorde og kreaturer. Og så er jeg virkelig usikker på, hvad det er jeg mere skal gøre. Det er de fleste landmænd usikre på, siger han.
Mandag kom Klimarådet med en rapport, der slog fast, at hvis Danmark skal nå klimamålene i 2050, vil man ikke kunne komme udenom en betydelig afgift på emmissioner på 750 kroner pr. ton udledt CO2, hvilket vil betyde en reduktion i udlednignerne på 45 procent.
Og selv om pengene fra CO2-afgiften føres tilbage til erhvervet, vil det medføre en nedgang i indtjeningen i landbruget på otte procent.
