Der kan være områder af markerne, som koster penge at dyrke, og her er det oplagt at tilgodese naturen med småbiotoper.
Det er lige nu, at det kommende års natur- og vildtplejetiltag skal planlægges. Og det er oplagt at overveje at udtage de arealer, som har den ringeste driftsøkonomi. Altså de steder som er ukurante, et lille areal eller striber langs skovbryn og levende hegn.
Her vil indtægten ofte ikke dække omkostningen til udsæd, gødning, pesticider, maskiner og løn. Og hvad med tidsforbruget og de heraf afledte maskinomkostninger?
Hvad koster det egentligt at køre med bedriftens maskiner? Og er der hjørner, kiler og små marker, hvor tidsforbruget og dermed maskinomkostningerne, bliver så store, at udbyttet ikke kan dække omkostningerne? Kort sagt er der områder af markerne, som koster penge at dyrke?
I samarbejde med Seges Innovation har vi i Danmarks Jægerforbund udarbejdet et faktaark om netop dette forhold. Se via QR-koden.
Kort sagt kan driftsøkonomien altså forbedres samtidig med, at der skabes mere natur i markfladen.
Småbiotoper op til én hektar
CAP 2023-2027 rummer en række muligheder for at tilgodese vildtet og måske også driftsøkonomien med de arealer, der skal tages ud til opfyldelse af GLM 8-kravet, eller som udtages frivilligt under bio-ordningen biodiversitet og bæredygtighed.
Det nye begreb småbiotoper, som kan være op til én hektar store, giver muligheder for at udlægge arealet urørt til naturlig tilgroning af buske og træer. Der kan også vælges at plante på arealet, eller dele af det, og skabe nye remiser i landbrugslandet. Her bør der altid alene plantes hjemmehørende arter, da de understøtter vildtpleje og biodiversiteten bedst.
På småbiotoperne kan der ligeledes udsås vildt- og bivenlige blandinger, helst flerårige med lang blomstring, som for eksempel i kombination med nyplantningen, eller det urørte areal skaber gode levesteder med både skjul og føde.
Småbiotoper kan også være våde områder, herunder områder som udgraves til et vandhul. Er det større arealer, som der tages ud, er bestøver og blomsterbrak gode muligheder – gerne i kombination med urørte småbiotoper eller slåningsbrak.
Inspiration på markvildt.dk
Når der skal planlægges for natur- og vildtplejetiltag til den kommende sæson, handler det om at se realistisk på terrænet og definere et formål med sine tiltag.
Hvilke arter skal have glæde af tiltagene og hvornår? Er det redeskjul, kyllingebiotop, grøntføde, vinterdækning eller soleksponerede arealer, der mangler, og hvordan er kvaliteten af de eksisterende landskabselementer?
Og kan tiltagene placeres i kombination med det eksisterende, eller skal disse tiltag i sig selv udgøre et komplet levested? Sidst men ikke mindst: Hvordan bruges de urentable landbrugsarealer og samtidig sikre, at landbrugsstøtten bevares på arealet? Gældende regler og inspiration kan findes på www.markvildt.dk.