En god, stærk æggeskal er vigtig for værdien af æggene, og man kan styrke kvaliteten af æggeskallen ved at supplere foderet med kalkskaller.
Det tager omkring 25 timer for hønen at producere et æg. Først bliver blommen og hviden dannet, hvorefter skallen i løbet af 15-16 timer dannes udenpå. Til æggeskallen skal der bruges cirka to gram rent calcium, som hønen blandt andet får fra det foderkridt, som er i dens foder.
Foderkridt har et højt indhold af calcium, og opløseligheden er meget høj. Derfor optages calcium fra foderet hurtigt til blodbanen, hvorefter det transporteres hen, hvor behovet er. Overskydende calcium bliver enten udskilt eller aflejret i en bestemt type af hønens knogler, som kan frigive og optage calcium i løbet af hønens liv.
På den måde fungerer knoglerne som et lager for calcium, så det altid er muligt at danne en æggeskal, selvom der ikke er calcium nok i foderet. Helt generelt gælder det, at jo mere calcium, der er tilgængeligt i blodbanen, mens æggeskallen dannes, jo mindre er der brug for at tære på knoglerne.
Skrøbelig æggeskal
Når hønen bliver ældre, vil man opleve, at æggeskallen bliver tyndere og mere skrøbelig. Det skyldes, at knoglernes evne til at lagre og frigive calcium gradvist bliver mindre effektiv. Derfor stiger hønens behov for calcium i takt med alderen – men ud over at give mere calcium kan vi hjælpe hønen med at udnytte det bedst muligt ved at ændre på den fysiske form.
Calcium i større partikler – som for eksempel muslingeskaller – vil være lang tid om at blive opløst i hønens tarmsystem, fordi de store partikler skal nedbrydes i kråsen, inden calcium bliver frigivet. Dermed vil der være calcium tilgængeligt i hønens fordøjelsessystem i en meget længere periode sammenlignet med det hurtigt optagelige calcium fra foderet, og hønen er ikke så afhængig af knoglernes reserver.
I Danmark har vi adgang til rigtig gode calciumkilder til høns, hvor muslingeskaller nok er den mest kendte. Udover muslingeskaller findes der også grove partikler af forskellige velegnede typer foderkridt.
For at hønen får en god effekt af muslinge-/kalkskallerne, skal de fleste være mellem to og fire millimeter i diameter, og de må ikke være bløde, da de dermed opløses for hurtigt.
Det er en fordel at have kalkskaller stående i en separat beholder, for eksempel et lille fodertårn, så hønen selv kan tage kalkskallerne, når hun har behovet. Man vil se, at der er stor interesse for kalkskaller om eftermiddagen, hvor hønerne fylder kråsen op, så der er en god forsyning af calcium til hele nattens produktion af æggeskal.
Husk kråseflint
En høne synker foderet helt og kværner det først nede i kråsen ved hjælp af små sten, som den finder og sluger. Mange hønsegårde har ligget det samme sted i mange år, og her er der ikke længere småsten at tage af.
Det er derfor vigtigt, at der er adgang til kråseflint, så hønen kan fordøje sit foder optimalt. Hvis hønen ikke kan finde småsten, vil hun søge efter andre alternativer, og her kan muslingeskallerne i hønens øjne ligne en god løsning.
Udfordringen er dog, at skallerne opløses, og hønen mister dermed sin »kværn«, og hun må spise nye skaller. På den måde får hun alt for meget calcium, hvilket kan påvirke fordøjelsen negativt. Derfor anbefales det, at der altid er kråseflint tilgængeligt, når der tilbydes muslingeskaller.