Pia designede sin egen hesteskov

Hestene fylder meget i Pia Krichaus liv, og på gården midt i mellem Ribe og Toftlund bliver der brugt mange timer i sadlen. Rundt om ejendommen bærer landskabet tydeligt præg af, at her findes noget af Sønderjyllands bedste landbrugsjord, og indtil 2020 var det da også kornafgrøder, der var udsigt til fra landejendommens vinduer og fra den private ridebane.

Pia Krichau havde gennem mange år haft en drøm om at få lavet ejendommen på små syv hektar mere hestevenlig, men hendes mand er, som hun formulerer det, en »rigtig landmand«, og han havde svært med at forlige sig med at standse dyrkningen af afgrøder for at opføre den rideskov, hun brændende ønskede sig.

Men da hendes mand efter ti års overtalelse overgav sig til ideen, slog hun til, og tænkte, at så skulle det være nu. Og så gik jagten ind på at finde den rigtige samarbejdspartner, der kunne virkeliggøre drømmen om en hesteskov.

- Det var faktisk min mand, der fandt frem til Claus fra LiebhaverSkovfogeden, der altså arbejdede med skov på en noget anderledes måde, end vi tidligere var stødt på. Så vi ringede til Claus, og så gik det ellers bare mega-hurtigt, fortæller Pia Krichau.  

Nydelsen kom med det samme

Claus Hemmingsen fra LiebhaverSkovfogeden kom ud på gården, og så talte de om, hvad Pia Krichau og hendes mands ønsker var for den nye skov, og den uddannede Skov- og landskabsingeniør skabte hurtigt overblik over, hvad der var muligt, og hvad der ikke var muligt at gøre af tiltag på ejendommen.  

- Han var ude i et par timer, hvor vi gik rundt ude på jorden, og vi fik en kop kaffe, og så tog han hjem. Så gik der ikke mange dage, så sendte Claus nogle tegninger, og jeg tænkte bare »Gud, han har jo lige læst mine tanker«. Og så blev lidt småting justeret, og så kom de og plantede i april måned, fortæller Pia Krichau som her, snart tre år efter træerne blev plantet, nyder sine rideture på stisystemet i sin egen hesteskov, og de naturoplevelser, der følger med, når man har sin egen, private hesteskov i baghaven.

- Nogle gange tænker jeg, at skovens udvikling ikke må gå for hurtigt, for der sker så meget hvert år, og allerede nu er mange af træerne højere end mig, og de var jo bare 30 centimeter høje, da de blev plantet. Så det går bare hurtigt, siger Pia Krichau som i fulde drag nyder at skridte rundt med sine to islændere på stisystemet, der er designet til at give nye indtryk, næsten uanset hvor blikket falder. 

- I starten tænkte jeg, at jeg glædede mig til at det hele var vokset op, men nydelsen kom lige med det samme, så snart træerne begyndte at springe ud. Jeg nyder at gå rundt og kigge på de enkelte træer, og jeg er glad for, at vi har så mange forskellige træer, fortæller Pia Krichau og uddyber, at hun på stisystemet i skoven kan ride halvanden kilometer, før hun når det samme sted igen, og så er det skønt, at der er stor variation på turen.  

Skove med herlighedsværdi

Hos LiebhaverSkovfogeden har Claus Hemmingsen specialiseret sig i at lave private naturperler, hvor værdien og udkommet skal måles i smil og naturoplevelser frem for blot på bundlinjen, når træet skal afregnes på savværket. Og hos Pia Krichau har der været en klar plan for at højne herlighedsværdien på ejendommen, og alt havde en årsag, da Claus Hemmingsen sammen med sine samarbejdspartnere i det tidlige forår i 2020 plantede de 15.000 træer og udformede 1,5 kilometer hestevenlige stier tæt på huset.

- Vi har designet skoven med kig fra vinduet, så man kan få fuld natureffekt fra både hesteryg og køkkenbordet. En hesteskov er ikke kun noget, der er godt for hestefolk, men der er nogle arter af planter, som heste ikke kan tåle, og det tænker vi også ind. Vi hjælper med at navigere i det og plante hestevenlige planter, forklarer Claus Hemmingsen.

Sæsonen i Pia Krichaus skov begynder tidligt og slutter sent, og der er tænkt skiftende farver ind gennem hele sæsonen, så på sine ture på islændingene kommer skovejeren forbi områder med eg, bøg, spidsløn og et lysåbent område med birkeskov.

Biodiversitet i vækst

Kodeordet er variation for en rideskov, og det er det også, når man vil gøre det attraktivt for vildtet. Derfor blev der blandt andet etableret en skoveng mellem to skove, så udsynet mod syd dels forblev frit, og så træernes skygge ikke påvirker lyset på terrassen. En bonus ved løsningen er, at lysningen også skaber rum til vildtet, som allerede nu har glæde af at søge føde og skjul på ejendommen.

- Jeg så lige to fasankokke – og her er også masser af fasanhøns og harer. Og det var bare lige på en kort tur, fordi jeg er ved at lave nogle trampestier. Det er jo ikke en stor skov, men det er dejligt, at der så hurtigt kommer dyr til, fortæller Pia Krichau, som også jævnligt ser råvildt gemme sig i skovbrynet, der med stor artsvariation omkranser hele ejendommen, hvor planterne blomstrer på forskellige tidspunkter. Men rådyrerne må vente et par år, før de får adgang til de nu indhegnede herligheder, for træerne skal bedst muligt fra start.  

For Pia Krichau er det dejligt at tænke på, at om tyve år kan hestene færdes frit i dele af skoven, men lige nu er hegnet nødvendigt, så islændingene ikke spiser af og bruger de små træer som kløpinde. Parret har haft pasning og rensning af skoven med i aftalen med LiebhaverSkovfogeden de første to år, men nu og de næste år skal det tidligere landbrugsareal bare have lov til at springe i skov.  

- Det kan da godt være, vi på et tidspunkt lige skal have fat i Claus for at høre, »hvad gør vi her, hvad vil du anbefale bliver fældet?« Det er ikke noget, jeg har tænkt så meget på endnu, men det er helt sikkert, at får jeg brug for råd, så vil jeg altid ringe til Claus. For forskellen på Claus og andre aktører, det er, at hos andre handler det ofte om, at skoven skal give et udbytte, og Claus er mere til, hvis man vil have noget personligt ud af det; hvor man gør det for sin egen skyld, og ikke for at skabe gode træer til brug på et savværk, siger Pia Krichau. 

Der kan være mange årsager til at plante skov på sin jord, og Pia Krichaus er ikke i tvivl om, hvad der for hende har givet størst værdi i forbindelse med etableringen af sin naturperle.

- Tænk over, hvad du gerne vil have ud af skoven, og hvad skoven skal bruges til. Er det beregnet til at skridte en lille tur med hesten, eller er skoven tiltænkt at heste skal gå rundt mellem træerne? Gør dig også tanker om hvilke træer, der bedst kan passe ind i jordbunden og landskabet, og søg hjælp fra folk, der kan hjælpe med at gøre drømmen til virkelighed, slutter Pia Krichau.