Styrket beredskab kræver input fra kvægbrugere i Danmark for at kunne forhindre fremtidige udbrud. Derfor lancerer Landbrug & Fødevarer Kvæg spørgeskema om bluetongue.
Landbrug & Fødevarer Kvæg vil med en ny, omfattende spørgeskemaundersøgelse sikre et bedre beredskab mod næste års udfordringer med bluetongue. Det oplyser de i seneste KvægNyt
- Vi er nødt til at forstå, hvordan sygdommen har påvirket besætningerne, så vi kan tage de rette beslutninger og komme med gode anbefalinger til næste sæson, siger Ida Storm, sektordirektør i Landbrug & Fødevarer Kvæg.
Det er derfor afgørende, at kvægbrugerne deltager og deler deres erfaringer, lyder det.
Undersøgelsen skal ifølge KvægNyt give indblik i, hvordan smitten har spredt sig, og hvilke forholdsregler besætningerne har taget. Spørgsmålene vil blandt andet afdække, om besætningerne har vaccineret og med hvilke resultater, samt hvilke andre metoder de har brugt til at beskytte deres dyr.
Vaccine er intet vidundermiddel
- Der er ikke nogen statslig dataindsamling af denne type, så vi har valgt at handle selv, forklarer Ida Storm.
En del af beredskabsplanerne for 2025 handler også om, at der skal findes den rigtige brug af vacciner.
- Vaccinerne er ikke endeligt godkendt. Og derfor skal vi bruge mere viden fra vaccineproducenterne om deres holdbarhed og effekt, siger Ida Storm.
Den store forskel, i forhold til sidste gang bluetongue var i udbrud, er, at man denne gang ikke har vacciner, der giver immunitet. Derfor er sektordirektøren forsigtig med at fremhæve vaccination som et vidundermiddel.
- Vi skal simpelthen bruge mere viden, før vi kommer med konkrete udmeldinger, siger Ida Storm.
Samlet plan for bekæmpelse
Foruden nationale data er det også nødvendigt at se mod resten af Europa for at få indsigt i, hvordan andre lande i Europa håndterer bluetongue. De danske anbefalinger hænger naturligt sammen med strategierne i de omkringliggende lande, lyder det fra Landbrug & Fødevarer Kvæg.
Der vil blive lagt en konkret plan og givet klare anbefalinger til, hvordan de danske kvægbrugere skal håndtere sygdommen. Det sker, når svarene fra spørgeskemaundersøgelsen foreligger, kendskabet til vaccinernes effekt og brugbarhed er klarlagt, og man ved, hvordan andre lande i Europa arbejder med bluetongue.
- I samarbejde med Fødevarestyrelsen, fåreavlerne og andre relevante dele af branchen sætter vi os sammen og laver en fælles plan for håndtering af bluetongue. Det er vigtigt, at vi alle er på linje, så vi griber sygdommen rigtigt an. Derfor forventer jeg, at vi kan komme med en udmelding i god tid før bluetongue-sæsonen starter i foråret 2025, siger Ida Storm.
- Vi er nødt til at forstå, hvordan sygdommen har påvirket besætningerne, så vi kan tage de rette beslutninger og komme med gode anbefalinger til næste sæson, siger Ida Storm, sektordirektør i Landbrug & Fødevarer Kvæg. Arkivfoto
Forsinkelse på sygdommens udbrud
Selvom antallet af bluetongue-udbrud falder i takt med lavere temperaturer, står danske kvægbrugere stadig over for store udfordringer.
- Den smitte, vi ser nu, kommer fra dyr, der allerede blev inficeret, før temperaturen faldt, forklarede Erik Rattenborg, specialkonsulent og dyrlæge i Seges Innovation, til KvægNyt om bluetongue-smitten i sidste halvdel af november.
- Bluetonguevirus udvikles ikke i mitterne ved temperaturer under 13-14 grader. Men da tidligere smittede mitter kan leve et stykke tid, og inkubationstiden for bluetongue kan være op til cirka tre uger, afspejler de nyfundne besætninger den forsinkelse, der kan være på sygdommens udbrud, lød det videre fra Erik Rattenborg.
991 besætninger var i fredags registret som smittede med bluetongue og 36 under mistanke på Fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor de oplyser, hvor der aktuelt er konstateret udbrud af bluetongue.
Fra og med uge 47 er prøverne for bluetonguevirus og antistoffer blevet undersøgt tre gange om ugen i stedet for fem gange om ugen.
Visse tab kan blive dækket
Offentligt tilsyn er ophævet - dette skal man være opmærksom på