Mindre majs i markplanen kræver skarp planlægning af næste års fodring

Majs har i mange år været en central del af fodringen på danske kvægbedrifter. Men med udsigt til mindre majs i sædskiftet bliver der behov for at tænke grovfoderstrategien anderledes.

Når majsen bliver en mere knap ressource, skal både græs og majs disponeres mere målrettet, hvis der fortsat skal sikres stabilt, friskt og næringsrigt foder til de malkende køer i fremtiden. 

Det forklarer kvægrådgiver hos Fjordland, Niels Martin Nielsen:

- Der skal større fokus på græsset i fodringen fremover. Det gælder alt lige fra kvaliteten af de enkelte slæt til indlægning i silo og den endelige fodring af forskellige dyregrupper, siger han og uddyber:

- Fremover skal man i højere grad prioritere, hvor majsen gavner mest. Majsen skal først og fremmest gå til de malkende køer, mens vi skal finde og dyrke gode alternativer til de øvrige dyr. 

Foderplanen skal optimeres

Ifølge Niels Martin Nielsen handler den gode løsning ikke alene om at øge mængden af græs i foderplanen. 

Kvaliteten af både græs og majs bliver afgørende fremover. Især det første slæt græs skal tænkes ind som et vigtigt supplement til majsen i foderet til højtydende køer.

Det stiller krav til både planlægning og eksekvering af fodringen.

- Der bliver et skift i rutinerne på mange bedrifter. Derfor skal man have et større fokus på at planlægge indlægningen, så det optimale foder bruges på det rigtige tidspunkt. Samtidig skal der være fremgang nok i siloen til, at foderet holdes friskt, forklarer kvægrådgiveren.

Græs er ikke bare græs

Når majs kommer til at udgøre en mindre del af foderet, øges kravene også til det græs, der skal supplere majsen.

Det betyder blandt andet, at kvaliteten af første slæt bliver central. 

Det bedste græs bør prioriteres til de dyregrupper, hvor det giver størst effekt, mens andre kvaliteter kan anvendes til øvrige grupper, forklarer kvægrådgiveren.

Samtidig bliver egenskaberne i den majs, der fortsat dyrkes, endnu vigtigere.

Niels Martin Nielsen peger på, at sorter med et højt stivelsesindhold og god fordøjelighed kan blive interessante, når majsen skal supplere en større mængde græs.

Det betyder også, at det maksimale udbytte pr. hektar ikke nødvendigvis bør være det eneste mål ved sortsvalget. En sen sort med et stort udbyttepotentiale kan være mindre attraktiv, hvis den ikke når den optimale modenhed på det rigtige tidspunkt.
 

Mere værdi i hver hektar majs

Niels Martin Nielsen anbefaler generelt et tørstofindhold på omkring 30-34 procent i den færdige majsensilage. Høstes majsen for tidligt, kan både stivelsesindhold og udbytte blive for lavt, og samtidig risikerer man at få problemer med fugt i ensilagen, hvilket kan ende ud i acetone-forgæring.

Planlægning af høsten er derfor vigtig. Og under høsten bør kerneknusning og snitlængde kontrolleres.

- Man skal hele tiden have for øje, at det skal ende som foder. Hele processen fra høst over indlægning og frem til fodring skal være tilrettelagt, så man får det bedste foder ind i stalden, siger kvægrådgiveren.

- Planlægning af fodringen bliver vigtig i kommende sæsoner med mindre majs i foderplanen. Som landmand eller driftsleder skal man derfor have foderplanlægningen for øje hele vejen fra mark til stald.