Sikker og lun flytning af kalvene

JB Maskiner har udviklet sin helt egen varmeflyttevogn til kalve. En vogn, der blev vist frem i forbindelse med Det Sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa forleden

En kalveflyttevogn med tag monteret med varmelegeme. Det var en af flere nyheder til kvæg, som virksomheden JB maskiner i Møldrup havde med på dette års sønderjyske fællesdyrskue i Aabenraa.
Den nye varmeflyttevogn til kalve kan rumme op til tre kalve ad gangen, og er med sin 89 centimeter i bredden afstemt præcist til bredden de oftest 90 centimeters smalle staldgange, der er i staldene.
Vognen er udført i rustfrit stål, og plast, der gør den yderst rengøringsvenlig.
-  Vognen har lav indstigning, så kalvene kan skubbes og ikke skal løftes ind, forklarer indehavere af JB Maskiner, parret Jytte og Bjarne Madsen, der foruden JB Maskiner, også selv har et kvægbrug, hvor de udvikler mange af deres produkt-ideer ud fra.
-  Det handler om at udvikle ting, der gør arbejdet simplere og lettere, for det skal være let, uddyber Bjarne Madsen, der tilføjer, at vognen for den sags skyld også kan bruges til at flytte andre dyr i – eksempelvis smågrise.
Bjarne og Jytte Madsen satser på, at vognen også vil kunne eksporteres på sigt.
 - Der findes ikke noget andet på markedet som denne her, konstaterer Jytte Madsen.
 

Flere nyheder

JB Maskiner deltog i år med en noget større stand end normalt. Og det betød, at der var plads til flere nyheder på standen.
Blandt andet den specielle belgisk producerede snegleskovl, som JB Maskiner har import og forhandling af.
En skovl som kan specialdesignes til de danske kunder, og som i flere størrelser gør det muligt at påmontere den store som små maskiner – helt ned til minilæsser-niveau.
Snegleskovlen tilbydes i størrelser fra 0,7 kubikmeters op til 5 kubikmeter i indhold.
 

Læs også