bannerPos

Større overblik, præcision og ro med nyt måleudstyr

Besætningsejer Jørgen Haugaard, Bathau Holstein, har i den grad fået et større overblik over køerne. Det betyder, at udfordringer og problemer i besætningen tages i opløbet.

AF: TENNA BANG

REDAKTØR, LANDBRUGNORD
22-06-2020 08:05
Det nye AfiMilk måleudstyr fra Grotrian A/S har givet et langt større overblik over Bathau Holsteins knap 400 køer. Ejendommen ved Tjele har fået mere ro og overskud, for det nye system overvåger døgnet rundt køerne, og fortæller hvis der er noget på færde.

Det er nu et år siden, Bathau Holstein tog deres nye malkeanlæg i brug på ejendommen ved Tjele nær Viborg. Det gamle fra 2003 var slidt ned og forventningerne til det nye AfiMilk-anlæg var i høj grad et større overblik over de knap 400 holsteinkøer og bedre managementstyring.

Det større overblik startede allerede året forinden, da indehaver Jørgen Haugaard, som har drevet stedet siden 1988, fik sat ben-transpondere på dyrenes ben. Transponderne registrerer og vidersender oplysninger trådløst – både for kælvekvier, malkekøer og goldkøer.

Jørgen Haugaard bruger transponderne til brunst- og kælvningsovervågning, da de blandt andet registrerer køernes aktivitet. De registrerer også, hvor mange timer i døgnet koen ligger ned, og hvor lange hvileperioderne er.

- Det er en rigtig stor hjælp især i forhold til reproduktionsovervågningen, og det er et meget sikkert system. Samtidig giver det os nogle muligheder for at kunne optimere på helt andre ting end tidligere, forklarer Jørgen Haugaard.

To pladser mindre

Sidste år begyndte så anden etape – en total opdatering af malkestalden, hvor stort set kun betonen stod tilbage.

Første ændring var at gå fra en 2x16 til en 2x15 malkestald.

- Pladsen var blevet for trang. Det var især de ældre køer, som havde svært ved at være der og tit kom de til at stå, så det blev besværligt at sætte malkesættet på, forklarer Jørgen Haugaard, der i samme ombæring fjernede kraftfoderet fra malkestalden. En ting han ikke har oplevet køerne reagerer på, tværtimod er de i dag lettere at få ind i malkestalden, fordi der er blevet mere plads.

I forhold til den gamle malkestald har køerne fået 5 centimeter mere i stålængden, og hver malkeplads er udvidet fra en bredde på 70 centimeter til 75 centimeter. Det har også betydet, at der er lagt nyt gummigulv i hele malkestalden.

Køerne går samme vej ind og ud af malkestalden. Når malkningen er overstået, vipper forværket op, og i stedet for at gå lige ud, som vi kender fra »fast exit«, drejer de rundt og går samme vej ud af malkestalden, som de kom ind – en løsning, som er bibeholdt fra den gamle malkestald.

Køerne måtte gå fra tre til to malkninger i en kort periode, mens den nye malkestald blev monteret. I dag er man igen oppe på tre malkninger i døgnet, og malketiden er den samme som tidligere, 3 timer og 40 minutter, trods der er to maskiner mindre end før og en højere ydelse. Der er to malkere i malkestalden.

Opdager sygdomme tidligere

Informationerne fra transponderne på køernes ben kombineres med et hav af data, som registreres i den nye AfiMilk-malkestald. Foruden koens mælkeydelse måles også mælkens sammensætning. Det vil sige indholdet af fedt, protein, laktose og blod, som bruges til at vurderer mælkens kvalitet. Mælkens sammensætning kombineret med en registrering af mælkens ledningsevne og bruges til at overvåge koens helbred. Systemet giver blandt andet en alarm ved tegn på yverbetændelse eller ketose.

- Det er blandt andet dokumenteret, at forholdet mellem fedt og protein kan indikere ketose. Forsøg viser, at efter systemet her har givet en alarm for ketose, går der oftest et døgn, før det kan måles i en blodprøve, og to døgn før det kan ses i en urinprøve, fortæller Jan Søgaard, som er salgschef ved den danske forhandler, Grotrian A/S. Han vil til enhver tid vælge en transponder til køernes ben, når man taler om malkekøer.

- Når man får en alarm fra en hals-transponder på, at der er en variation i koens drøvtygning, vil man langt tidligere have fået en alarm for nedgang i ydelse og eller ændringer i mælkens sammensætning. Ændringer i koens æde-adfærd ses med det samme i mælken, derfor vurderer jeg, at den præcise hviletid fortæller os mere om koens velbefindende end drøvtygningstiden. Ved kvier og for eksempel kødkvæg vil jeg vælge en AfiCollar-halstransponder.

Hos Bathau Holstein får kvierne en transponder om benet, når de kommet til ejendommen kort tid før kælvning. Det gøres i forbindelse med klovbeskæring.

Stor sikkerhed

Jørgen Haugaard fortæller, at man efter, det nye målerudstyr er installeret, ikke har haft en eneste ko, som er gået ned med ketose, noget som ellers var en udfordring tidligere. Nu bliver det opdaget langt tidligere.

Viktor Gorodyskyi, som er fodermester på stedet, bakker op og fortæller, at når systemet har givet en alarm for yverbetændelse, og han tager en CMT-test, er det så sikkert som amen i kirken, at systemet har ret og endda opdaget yverbetændelsen, før han selv har kunnet se synlige symptomer.

- Systemet ved det, inden jeg kan se, at koen har yverbetændelse, siger Viktor Gorodyskyi.

- Hvis vi lader sådan en ko gå, vil vi først, måske malkningen efter eller senere, kunne se synlige symptomer. Sikkerheden er stor, og vi opdager ikke noget, som systemet ikke har opdaget i forvejen, fortæller Jørgen Haugaard.

Reagerer prompte

Inden det nye system blev taget i brug, var de eneste data fra malkestalden, den lille seddel tankmanden lagde når han havde hentet mælk plus data fra de månedlige ydelseskontrolleringer.

- Nu kan vi hver eneste dag gå ind og se den konkrete ydelse og hvis den varierer, kan vi gå ind og se hvilken gruppe der for eksempel har givet mindre mælk end de plejer og herefter kigge på dyreniveau, fortæller Jørgen Haugaard, som også via systemet kan finde udsætter køer og for eksempel sorterer på ydelse, celletal eller noget helt andet.

 - Med det her system mister vi ikke tid, og det er vigtigt. Der er ikke langt fra en frisk ko til en meget syg ko, fortæller Viktor Gorodyskyi. Jørgen Haugaard forklarer, at de i den grad er kommet på forkant og tager problemerne i opløbet, hvilket blandt andet også kan ses på besætningens dødelighed.

- Hvis der sker et eller andet med fodringen, får vi også svar med det samme, siger Jørgen Haugaard.

Køerne er delt i fire hold i stalden; »1. kalvs-nykælvere«, »1. kalvskøer«, »øvrige nykælvere« og »2. kalvskøer og ældre«.

Optimerer på andre ting

Alle data, som indsamles, har en margen at operere indenfor. Når en registrering varierer, kan det ses i systemet. I malkestalden vil der være en blinkende alarm, hvis en ko er mistænkt for for eksempel yverbetændelse, eller hvis hendes ydelse varierer fra sidste malkning.

Hos Bathau Holstein har alle registreringerne også betydet, at de er begyndt at optimerer på ting, de tidligere knap nok tænkte på eksisterede.

- Der er blevet ro og overskud til det. Og samtidig giver tallene os en masse muligheder, vi skal bare finde ud af at bruge dem. Systemet er meget enkelt, men jeg er sikker på, at hvis vi kigger på det igen om et år, så bruger vi endnu mere af det systemet egentlig kan, fortæller Jørgen.

Resultater i fremgang

Bathau Holstein har gennem det seneste år oplevet en positiv udvikling af produktionsresultaterne, som den nye malkestald har haft indflydelse på. De er gået fra 92-98 procent leveret mælk til mejeriet, det til trods for en periode, hvor de gik ned på to malkninger i forbindelse med opsætningen af det nye anlæg.

Den gennemsnitlige dagsydselse ligger på 41 kilo mælk pr. ko, og samlet giver besætningen omkring 13.000 kilo EKM, hvilket er væsentligt højre end for et år siden.

Celletallet er faldet fra omkring 200.000 til 150.000, og Bathau Holstein oplever generelt mere triveligt køer.

Virksomheden Grotrian A/S har gennem det seneste år opsat ti AlfiMilk-malkestalde i Danmark.

Hvordan kommer unge i gang som landmænd?

Topkærgaard i Kasted nord for Århus dannede rammerne, da Favrskovegnens LandboUngdom og Økologisk Landsforening inviterede unge kommende landmænd til møde om generationsskifte og etablering i landbruget.

SLF henter virksomhedsrådgiver hos LandboSyd

SLF har pr. 1. august ansat Henning V. Boldsen som virksomhedsrådgiver. Han kommer fra en lignende stilling hos LandboSyd.

Vestjyllands Andel får fire nye afdelinger

Vestjyllands Andel har udvidet forretningen med fire nye afdelinger fra Bedsted i Thy til Gesten i Sønderjylland.

Spildevand er problemet

Flere medier har bragt historien om, at kvælstof fra landbruget er skyld i iltsvind i de indre danske farvande. Men i virkeligheden er det fosfor fra byernes spildevand (menneskegylle), der er årsagen.

Tilskud kan forbedre naturen og sikre en indtægt i Natura 2000-områder

Nu åbner en tilskudsordning til særlige Natura 2000-områder. Det kan forbedre naturværdien og samtidig give mulighed for tilskud til naturpleje, vurderer natur- og projektkonsulent i Agri Nord, Kirsten Badawi Plesner.

Årets særlige indsats: Indstil nu

Kender du en svineproducent, som gør en særlig indsats for dansk svineproduktion? Så er det nu du kan indstille ham eller hende til prisen »Årets særlige indsats«.

Travlhed før høst

Det er ikke kun serviceværkstederne, der summer af travlhed før høsten. Også lagerfolkene har travlt med at lægge ekstra stumper på hylderne, så de kan holde deres kolleger i serviceafdelingerne og kunderne forsynede i den travle tid.

Ujævn prisudvikling på det europæiske svinemarked

Mens de sydeuropæiske lande melder om overvejende stabile noteringer, falder slagtesvinenoteringerne i Mellemeuropa nogle steder meget.

DeLaval køber milkrite | InterPuls

DeLaval har foretaget yderligere investeringer for fremtidens løsninger inden for mælkeproduktion og service ved at overtage Milkrite | InterPuls fra Avon Rubber.

- Regnvejret redder det økologiske tredje slæt

De seneste dages regn er faldet på et tørt sted for de økologiske græsproducenter.Første slæt, som blev høstet omkring den 18-20 maj, har høj fordøjelighed men kommer til kort på proteinindholdet, viser de første prøver. 
Side 1 af 1872 (37439 artikler)Prev1234567187018711872Next