bannerPos

Vil gøre kalvepasning hot

Kalvepasningen skal opprioriteres for at udnytte køernes fulde potentiale, mener Sagro. Arkivfoto
08-01-2020 13:46
Ifølge Sagro bliver kalvepasning nedprioriteret på mange bedrifter. Det vil man ændre på med en ny kalverådgivning.

- Vi oplever, at fokus på de forskellige malkekvægsejendomme primært ligger i kostalden. Arbejdet i kalvestalden nedprioriteres - der er simpelthen ikke prestige i at passe kalve. Det vil vi ændre: Vi vil gøre det hot at passe kalve, lyder det på Sagros hjemmeside.

Derfor har rådgivningsvirksomheden etableret en ny kalverådgivning bestående af Terese Myhlendorph-Jarltoft og Henrik H. Bonde.

- Danske opgørelser viser desværre, at hverken kalvedødelighed eller medicinforbrug har ændret sig over de sidste 15 år. Til trods for en kontinuerlig vidensopbygning og nye gode værktøjer til blandt andet styring af råmælksmanagement, er forholdene ikke blevet bedre, konstaterer rådgiverteamet.

Mere fokus på kalvestalden

Den nye kalverådgivning har som erklæret mål at knække kurven for kalvedødelighed og være med til at producere robuste kalve, som er i stand til at udnytte sit genetiske potentiale.

- Men først og fremmest, så har vi et mål om at få fokus ned i kalvestalden. Prioriteringen skal være på plads.  Når det lykkes, vil du kunne indfri din produktionsmæssige og økonomiske gevinst af at producere robuste kalve. Og som en lille sidegevinst, ja så er det jo altid sjovere at passe raske kalve end syge kalve, skriver de.

Essentielt med god start

Ifølge kalverådgiverne kan man ændre nok så meget på fodring, malkning, staldsystem og holdopdeling, men uden en god start i kalvestalden er det umuligt at indfri koens genetiske potentiale.

- Dine kalve bliver typisk født med nogle flotte høje avlsværdiindekser, som du forventer at få glæde af igennem hele deres liv. Men sætter du ikke fokus på at få dine kalve godt fra start, så lader du en stor del af dette genetiske potentiale gå tabt, allerede i kalvestalden.

Første måltid er afgørende

Kalveteamet fremhæver kalvens første måltid som afgørende for videre succes.

- Kalve fødes med et uudviklet immunforsvar, hvorfor det første måltid for en nyfødt kalv er altafgørende for dens overlevelse og sundhed. Ved utilstrækkelig optagelse af de livsnødvendige antistoffer fra råmælken, er kalvens immunforsvar ude af stand til at beskytte den mod smitstoffer, konkluderer rådgiverne, der peger på en række andre parametre, der skal være fokus på for at få det optimale ud af sin besætning.

Blandt andet fodring, hygiejne, rengøring, sundhed, logistik, staldsystem og ventilation m.fl. er andre områder, som kan være af afgørende betydning for sundhed.

- Faktum er, at robuste kalve præsterer bedre igennem hele livet og har en længere holdbarhed. Din investering i robuste kalve kommer tifoldigt igen, konstaterer de.

cc

Hyld landbruget for at optimere biomassen

Planteavlerne bør ikke finde sig i, at energisektoren render med hele gevinsten i klimaregnskabet, siger Søren Ilsøe, konsulent i Agrovi.

Nyt notat beskriver oprindelsen af PRRS-varianten hos Hatting

Seges Svineproduktion beskriver i et nyt notat den nye variant af PRRS1 og resultatet af de undersøgelser der er gennemført for at sporer oprindelsen af virusset der smittede Hattings ornestation ved Horsens.

Anerkendt i samfundskontrakten

- Moderniseringsstøtten til nybygning af moderne slagtesvineanlæg er samfundets anerkendelse af vores bidrag til samfundsøkonomien og beskæftigelsen, siger Lars Jensen, Stensager Svin.

Billigere stipladser til slagtesvinene

»Konceptstalden« er ifølge Seges Svineproduktion, et billigere, men produktionssikkert bud på et alternativ til den traditionelle slagtesvinestald.

- Er vi da virkelig så ulandsbetragtet, at en ansøger ikke vil bo med os

At lederen af Landbrugsstyrelsen i Augustenborg har tjenestested i København fører nu til, at Venstre indkalder både finansminister og fødevareminister til åbent samråd. Landboformand undrer sig også.

Brokgrise hædres med særbehandling

Det irriterer Lars Jensen, Stenager Svin I/S nær Aars i Himmerland, at man bruger udtrykket sygestier, når brokgrisene reelt er raske grise, der blot kræver særlig opmærksomhed, lidt mere plads og ekstra halm.
Side 1 af 1773 (35448 artikler)Prev1234567177117721773Next