Forud for samråd: Tal over udledning af kvælstof er genberegnet

Så er der kommet nye genberegnede tal over udviklingen i kvælstofudledningen, når tallene vel og mærke er forsøgt korrigeret for nedbør. Meget passende bliver de nye tal præsenteret kort før, at miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) skal i åbent samråd om netop kvælstof på Christiansborg onsdag eftermiddag.

En samlet rød blok kræver svar på, hvordan regeringen vil forholde sig til, at der de senere år ikke er sket noget fald i udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Som det fremgår af tabellen her på siden, så er udviklingen stagneret de seneste år. Endda med en tendens til en mindre stigning.

I 2017 er kvælstofudledningen på cirka 60.000 tons. Det er et fald på 1.000 tons, siden Fødevare- og Landbrugspakken blev vedtaget i 2015. Udledningen har ligget nogenlunde stabilt på de 60.000 tons i snart 10 år.

De nye tal bliver præsenteret af Miljøstyrelsen, og det er Aarhus Universitet, der har forsøgt at rense tallene for nedbørens betydning. Det gør man, så man kan sammenligne udviklingen i et meget vådt år, hvor der gennem vandløb transporteres mere kvælstof ud i vandmiljøet med udviklingen i et meget tørt år, hvor transporten er meget mindre.

Dermed skal man få et billede af, om de tiltag, man laver, nu også virker.

Kritiseret metode

Måden, der klimanormaliseres på, er egentlig nogenlunde simpel.

I et notat, som Miljøstyrelsen har sendt med, lyder forklaringen, at man anvender en tidsserie fra 1990 og frem til det seneste år, som man får data fra. Det er i dette tilfælde 2017. Når der kommer et år mere på tidsserien, rykker alle tal i serien sig mere eller mindre afhængig af, hvor langt fra et normalår det seneste års nedbør er.

Ét år med nedbør under gennemsnittet vil trække normaliseringen ned, mens et år med nedbør over middel trækker op.

Med denne metode tages der ikke hensyn til, hvornår på året nedbøren falder, hvilket har været kritiseret flere gange af landbrugets organisationer.

Måske muligt

Over for Effektivt Landbrug lød det i januar i år fra Hans Thodsen, seniorrådgiver på Aarhus Universitet og en af forfatterne bag Novana-rapporten (som er der, kvælstofudledningen hvert år bliver opgjort), at man overvejer at klimanormalisere på en ny måde en gang i fremtiden.

- Om vi så i fremtiden også kan korrigere for temperatur og andre ting og sager, der har vi et projekt liggende. Det kan vi måske godt, sagde Hans Thodsen i januar.

Det er dog ikke kun gennemsnittet for nedbør, som er blevet genberegnet i de nye kvælstoftal. Også de analysefejl, som der blev begået imellem 2007-2014 på laboratorier, som Miljøstyrelsen havde hyret til at lave analysevandprøver, har man korrigeret for i opgørelsen.

Analysefejlen betød, at der blev målt for lavt indhold af Total-kvælstof i prøverne i de år, og derfor har udledningerne i de år været lavere, end det reelt var tilfældet. Det arbejde er dog ikke helt afsluttet endnu, oplyser Miljøstyrelsen i sit notat.

Flere ting på dagsordenen

På samrådet i eftermiddag skal miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) også redegøre for, hvordan det kan være, at regeringen ikke har formået at realisere de frivillige kvælstofreducerende indsatser i overensstemmelse med Fødevare- og landbrugspakkens kvælstofregnskab, herunder specifikt baseline-fremskrivningen.

Ministeren skal også redegøre for, hvorfor regeringen har bedt om at få mere tid til at nå målene i vandområdeplanerne.

Som landet ligger lige nu, så skal Danmark være nede på en kvælstofudledning på lidt over 44.000 tons i 2027 for at have nået sine mål på området.

Afstrømningskorrigerede udledninger af total kvælstof i perioden 2002-2017. Data for 2016 og første kvartal 2017 er korrigeret for analysefejl; i 2015 er anvendt godkendt analysemetode, mens der for perioden 2007-2014 er iværksat yderligere undersøgelser for at vurdere analysefejl. Data fra perioden 2007-2014 er korrigeret, som følge af en foreløbig analyse. Kilde: Miljøstyrelsen