Naturnationalparker - hvor dyrt kan det gøres?

De foreslåede 15 nye naturnationalparker har en opstartsudgift på 888 millioner kroner. Det bliver meget dyrere for samfundet, at Naturstyrelsen er udpeget til at forestå tilsyn og pasning af dyrene, skriver naturplejeren Ulf Nielsen i sit læserbrev.

Naturplejeren Ulf Nielsen, Fjerritslev.

Af naturplejer Ulf Nielsen, Kollerup Strandvej 19, 9690 Fjerritslev

I Nordjyske Medier har der været bragt en stor artikel om en privat naturplejer i Hanstholm.

Han plejer 1.500 hektar naturarealer for staten med cirka 800 kreaturer og cirka 200 ponyer. Dyrene bliver samlet om efteråret og fodret om vinteren.

Dyrene plejer naturen om sommeren, og ejeren passer dyrene hele året med hjælp af to PTSD-ramte krigsveteraner, som ellers har svært ved at være sammen med mange mennesker, og har problemer med en omskiftelig dagligdag.

For dem er opsyn med dyr og hegn i det fri og med en masse motion i naturen et velegnet job. Staten får en lejeindtægt for arealerne på mellem 1 og 2 millioner kroner årligt af forpagteren, som så modtager MVJ-tilskud fra EU, så der bliver økonomi i dyreholdet til naturplejen.

Konklusion: Forpagteren plejer med hjælp af to mand i skånejob cirka 1.500 hektar naturarealer, uden andre udgifter for staten end udgifter til hegning ved afgræsningens start.

Vilde udgifter

Jeg er med min erfaring som naturplejer sikker på, at med en udvidelse af medarbejderstaben med én til to mand ville en sådan privat naturplejer være i stand til at pleje 2.700 hektar, svarende til den foreslåede naturnationalpark i Tranumområdet.

I de foreslåede naturnationalparker ser udgifterne bare helt anderledes ud.

De foreslåede 15 nye naturnationalparker er budgetteret med en samlet opstartsudgift på 888 millioner kroner, svarende til cirka 60 millioner kroner pr. park. Her er de lokale enheder af Naturstyrelsen udpeget til at forestå tilsyn og pasning af dyrene, og så bliver det mange gange dyrere for samfundet end naturpleje udført af erfarne private dyreholdere.

Til orienteringsmødet den 21. juni i Tranum var det begrænset, hvor meget de lokale, der skulle forestå driften af naturnationalparken, vidste om den fremtidige drift og hvilke dyrearter, man vil have i naturnationalparkerne. De afventer angiveligt besked fra Miljøministeriet.

Dårlige erfaringer

Man må i den forbindelse frygte for, at dem fra ministeriet, der kommer til at bestemme over driften af naturnationalparkerne, vil lave tilsvarende fejl som dem, der stod for afvikling af minkerhvervet.

Erfaringer med statsligt dyrehold er meget dårlige, både i udlandet og herhjemme. Eksempelvis naturkvæg i Mols Bjerge og selve Molslaboratoriets dyrehold, der foregår uden vinterfodring.

De påståede forbedringer af biodiversiteten tilbagevises af Danmarks eneste biodiversitets-professor, Bent Odgård.

Lempeligere regler i dyreværnslov til mindre tilsyn samt tilladelse til at udelade vinterfodring for dyr i naturnationalparker er godkendt af Folketinget og virker besynderlig. Er det et retssamfund værdigt at have forskellig lovgivning med større straf til private end offentlige myndigheder?

Retsfølelse trædes under fode

Det er skræmmende, at en håndfuld rabiate rewildings-tilhængere – for mig at se statsanerkendte dyremishandlere – kan sælge deres ideer til 73 procent af Folketingets medlemmer, foreningen Landbrug & Fødevarer, flere kommunalbestyrelser samt mange, mange flere.

Retsfølelsen bliver her trådt under fode.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også