Dato-straf til landmanden

Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

Fødevareminister Rasmus Prehn bedyrer, at der er en høj grad af fleksibilitet for danske landmænd til at så efterafgrøder. Men synspunktet er fordækt og er reelt en straf til landbruget uden nogen synlig miljømæssig gevinst.

Formålet med efterafgrøder efter høst er at suge en eventuel rest næring op i planten, så det ikke forsvinder ud i vandmiljøet. Og er det ikke vigtigt for miljøet? Ikke så meget som man skulle tro, fordi kvælstof, der kommer til kysten i løbet af vinteren, ikke er nær så skadelig som kvælstof i foråret, hvor solen begynder at smile og algerne vågner op. Formålet burde være at begrænse kvælstof – i foråret!
Her duer efterafgrøder ikke, og der burde snarere være krav om overvintrende afgrøder, fordi disse afgrøder (i modsætning til efterafgrøder) har dybere rødder i foråret, og kan optage næringsstof på det miljømæssigt relevante tidspunkt. 

Danmark har selv sat en frist for såning af efterafgrøder den 20. august – og år efter år er virkeligheden, at fristen ikke kan overholdes, fordi vind og vejr betyder, at høsten ikke er i hus.

Den simple logik er derfor, at Fødevareminister Rasmus Prehn roser sig selv for fleksibilitet. Det er sikkert fleksibelt for embedsværket, men ikke for hverken miljø eller landmænd. Folketinget må snart blive enige om, at man vil have landbrug i Danmark – og ikke lade sig besnakke af et automatiseret dato-tyranni, der kun helt marginalt gavner miljø, men til gengæld straffer landbruget voldsomt.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også