Mælke- og kødproducenter bør tage hånd om den hårde Cap-reform

De driftsøkonomiske konsekvenser af den nye Cap-reform forventes at blive hårde for mælke- og kødproducenterne, skriver formanden for Sønderjysk Familielandbrug i dette indlæg, hvor han opfordrer landmændene til at tage hånd om udviklingen.

Cap-reformen kræver en markant adfærdsændring i primærerhvervet og skal ses i sammenhæng med de generelle klimareducerende tiltag, Folketinget har vedtaget, skriver Antoni Stenger i sit debatindlæg. Arkivfoto

Af Antoni Stenger, formand, Sønderjysk Familielandbrug

De driftsøkonomiske konsekvenser af den nye Cap-reform forventes at blive hårde for mælke- og kødproducenterne. Reformen træder i kraft den 1. januar 2023. Det skyldes primært, at der kommer til at ske en udjævning af den fremtidige landbrugsstøtte.

Det betyder, at støtten fremadrettet vil være mere ligeligt sektorerne imellem. Hvordan de endelig lander, er i skrivende stund uvist, men der arbejdes på kompensation. Umiddelbart forventes den at blive beskeden.

Et andet element, vi i landbruget skal forholde os til, er eco-schemes. Det er tiltag, der skal iværksættes på det enkelte landbrug for at opnå støtte. Af den samlede støtte vil 25 procent fremadrettet være betinget af eco-schemes.

Det kræver altså en markant adfærdsændring i primærerhvervet og skal ses i sammenhæng med de generelle klimareducerende tiltag, Folketinget har vedtaget. På den enkelte bedrift skal der iværksættes tiltag, der er i overensstemmelse med eco-schemes, for at opnå støtten.

Effektivisering

De økonomiske konsekvenser af Cap-reformen er for den enkelte landmand naturligvis forskellige. Et er sikkert – hjemme på bedriften kan der måske effektiviseres yderligere – så produktionsomkostningerne kommer længere ned og dermed gør bedriften mere konkurrencedygtig.

Det er vigtigt, at I tager hånd om driftsledelsen af hele produktionen, og at der er en utrolig masse viden at hente på Seges, som I og jeres rådgivere kan gøre brug af. Hvad er målet med dit landbrug? Hvad forventer I selv af dit landbrug? Hvilke økonomiske mål sættes der for landbruget? Det er vigtige spørgsmål. Det skal der følges op på – så de strategiske mål efterleves.

Personligt ærgrer det mig at se på, at nogen altid er »uheldige« og får bjærget for lidt og for dårligt foder og derfor må købe suppleringsfoder og kraftfoder i dyre domme. Det er hverken økonomisk eller klimamæssigt bæredygtigt. I kunne måske overveje at beholde jeres korn og proteinafgrøder hjemme. Har I ikke lager, så crimp det og tilsæt propionsyre. Tag så og vær omhyggelig med tildækning og udtagning, det er en utrolig dårlig forretning at kassere foder.

Erfagrupper

En anden mulighed for forbedring af bedriften er at komme i en erfagruppe. Det kan skabe inspiration og være med nogle, der er dygtigere end dig selv. Lad være med at være misundelig på naboen, men lær noget af ham. Hvis du har problemer og påstår, at intet kan gøres, så er du ikke færdiguddannet, men færdig i faget.

Og nu ser det ud til, at afregningsprisen for mælk vil være oppe i nogle måneder. I den tid kan det måske være en ide at trimme bedriften yderligere – så den er forberedt til en tid, hvor mælkeafregningsprisen falder igen.

Overvej nu, hvad du vil med dit landbrug og brug kolleger og rådgivere i dine overvejelser. De kan måske sparre med dig – så du træffer dit valg på et godt fundament.

Jeg vil samtidig komme med en opfordring til finansieringsinstitutterne. Hvis udsigterne er håbløse, så find en løsning sammen med landmanden, så familien kan komme videre med deres liv. Der er ingen grund til, at de skal slide og slæbe i årevis, når det reelt er udsigtsløst.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også