Af Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet, C (EPP)

Den grønne omstilling handler rigtig meget om energi. Naturligvis. Vi skal af med olie og kul. Og vi skal have flere af de rene og grønne energityper. Ellers bliver vi ikke CO2-neutrale i tide til at de negative klimakonsekvenser kan bremses, og uoprettelige skader på biodiversiteten kan undgås.

Men energityper alene er ikke løsningen på klimaudfordringerne. Der er - ud over det indlysende behov for fuld knald på energieffektivisering, så vi kun bruger den energi, der er absolut nødvendig - også andre og nødvendige veje gennem den grønne omstilling, som vi skal åbne, hvis målene for klimaet og biodiversiteten skal indfries. Og det skal de. Fremtidens generationer fortjener en sundere, renere og grønnere verden, og det får de ikke, hvis vi kun fokuserer på energi.

Verden bruger kemi i utroligt mange sammenhænge. Det har vi gjort i mange år, og det vil vi også gøre fremover. Men vi skal tænke os bedre om, når vi gør det, og vi skal op i gear med udvikling og innovation af alternative og mere bæredygtige løsninger. »Vi« i den forbindelse er os politikere, som i EU’s kommende aftale omkring »Farm-to-Fork«-strategien kan være på vej med et løfte om, at forbruget af kemiske pesticider i landbruget og fødevareindustrien er halveret i 2030. Det har vi gjort, fordi vi godt véd, at vi skal bruge mindre kemi generelt, og fordi vi har hørt, at biologiske plantebeskyttelsesmidler er realistiske alternativer.

Kan ikke undværes

Bio-løsningerne er såkaldte low-risk pesticider, fordi de er langt mindre skadelige end kemiske pesticider. For vi kan ikke undvære plantebeskyttelse i fremtiden, hvis fødevareproduktionen skal imødekomme det stigende befolkningstal, det foranderlige og uforudsigelige klima og behovet for fødevarer, der er er til at betale for almindelige mennesker. Sagen er jo den, at vi skal bruge mere mad, der belaster klima og miljø meget mindre end vores hidtidige måde at producere på.

Vi har bare ikke forstået, at der altså for nuværende kun er omkring 2,5 procent biologiske alternativer på det totale marked for plantebeskyttelse. Derfor står vi over for en enorm udfordring, når realiteten er, at vi endnu ikke har gjort det spor nemmere og hurtigere for de biologiske løsninger at komme ud på markedet, end tilfældet er og har været alt for længe. Paradokset er nemlig, at løsningerne findes ude i laboratorierne, men har alt for lang og besværlig vej til markedet. Især i EU, hvor det tager i gennemsnit 2.298 dage at få godkendt og registreret nye løsninger. I modsætning til USA, hvor det kun tager 781 dage. Måske ikke så overraskende, når EU har hele 14 love på området mod USA’s fire og Kinas to.

I praksis betød det eksempelvis, at det biologiske plantebeskyttelsesmiddel »TaeGro«, som den danske virksomhed Novozymes udviklede til brug i frugt og grøntsagsavl kun skulle bruge 400 dage på at blive godkendt i USA - men næsten seks år i EU!

Fælles EU-løsning

Årsagen kan ikke fejes ind under påstanden, at USA og Kina nok er mindre kritiske i deres godkendelsesprocedurer. Tværtimod! Begge lande kender jo også klimaets og miljøets tilstand. Nej, USA og Kina har forstået at tilpasse og opdatere deres godkendelsesprocedurer til verdens aktuelle udfordringer. Også fordi de véd, at de hermed høster flest konkurrencefordele af at være først med bedre løsninger til markedet - deres eget og det globale marked, ligesom de hermed tiltrækker de dygtigste forskere og de mest innovative virksomheder.

Vi skal gøre to ting: Vi skal holde op med at dele godkendelse og evaluering af biologiske (og kemiske) stoffer ud mellem både EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) og forskellige medlemslandes nationale myndigheder uden hensyn til, om sidstnævnte har de faglige kompetencer til at løfte opgaven. Lige her giver det mere mening med en fælles EU-løsning med fokus på forenkling af det regulatoriske instrumentbræt (færre og mere moderne love, der ikke går i kludder med hinanden), effektiv fremdrift, højest faglige ekspertise og i øvrigt hvad der tjener EU’s virksomheder i et globalt konkurrenceperspektiv. Det andet er simpelthen for dumt.

Skal op i gear

For det andet skal vi, når EU-direktivet for bæredygtig anvendelse af pesticider snart skal revideres, accelere godkendelses- og evalueringsprocedurer til at køre hurtigere end vores internationale konkurrenter. Det vil være godt for vores fødevareindustri og alle andre industrier, som bruger moderne biologi i stedet for kemi - og det vil styrke incitamentet for, at virksomheder ikke flytter ud af EU. Og det vil være en klar fordel for os forbrugere, som vil kunne konstatere at de godkendelseskrav, der anvendes, sikrer højt fokus på sikkerhed og sundhed efter europæisk standard hvormed EU kan sætte de internationale standarder i stedet for, at vi skal tvinges til at leve med dem, som de andre nok sætter lavere end os.

- Løsningerne findes ude i laboratorierne, men har alt for lang og besværlig vej til markedet

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.