Af Agerskovgruppen

Imellem 10 og 20 kg ekstra kvælstof pr. hektar på alt Danmarks landbrugsjord ville betyde en merudledning på 3.000 tons kvælstof, eller samme mængede som det nu viser sig at myndighederne har skudt kvælstofudledningen for højt hvert år i mange år

 Og lige præcis her er der åbenbart forskel på folk. Når en landmand laver fejl og overskrider sin gødningskvote med 5 eller 7 kg pr. hektar kan myndighederne lave sanktioner - der kan true hans eksistens - for at have overtrådt en grænse, som er anslået med en usikkerhed, der meget større end den såkaldte overtrædelse.

Men når myndighederne laver fejl, sker der ingenting.

Derfor er det på ingen måde i orden, at vi landmænd skal leve op til nogle regler – som nidkært kontrolleres med nultolerance og straffes benhårdt af myndighederne – når de samme regler bygger på et usikkert – ja næsten tilfældigt grundlag.

Magtfuldkommenhed

En anden anskuelse kunne være, at ved regeringens lynindgreb mod landbrugets kvælstofudledning i december blev der stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Ifølge Landbrugsavisens beregninger svarer regnefejlen på 3.000 tons til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder.

- Man skulle tro, at selve magtudøvelsen er vigtigere for myndighederne end at det sker på et ordentligt grundlag

Og igen, når grundlaget for kravet om efterafgrøder er så tilfældigt, kan myndigheder ikke sige sig fri for magtfuldkommenhed, når myndigheder forlanger, at landmænd skal efterleve reglerne med nultolerance med hensyn til arealets størrelse, tidspunkt for såning og fremspiring – også selv om vejret gør det vanskeligt.

 Alle kan lave fejl - både myndigheder, forskere, landmænd og konsulenter – men desværre er der nogen, der tror, de er herre over andre.

Man skulle tro, at selve magtudøvelsen er vigtigere for myndighederne end at det sker på et ordentligt grundlag.

 

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.