Ansvaret for årtiers fejlinformation om spildevand ligger hos Miljøministeriet

»Landbruget har en legitim interesse i spildevandshåndteringen, fordi udledning af fosfor fra byspildevand direkte fører til yderligere restriktioner på landbrugets anvendelse af kvælstof«, skriver Poul Vejby-Sørensen.
»Landbruget har en legitim interesse i spildevandshåndteringen, fordi udledning af fosfor fra byspildevand direkte fører til yderligere restriktioner på landbrugets anvendelse af kvælstof«, skriver Poul Vejby-Sørensen.

Af : Poul Vejby-Sørensen, Cand.agro., ekstern rådgiver, Bæredygtigt Landbrug.

Uanset om Danva finder det ”gammeldags” eller ej, må jeg fastholde, at det simpelthen ikke giver mening at påstå, at landbruget bidrager med 60 procent af vandmiljøbelastningen, mens byspildevand slipper med under 10 porcent. Det er meget langt fra realiteterne. Til gengæld er jeg enig i, at alle – herunder både landbrug og spildevandssektor - burde have sammenfaldende interesser om at gøre det bedst muligt for vandmiljøet. Men ord gør det ikke. Slet ikke i komplekse sammenhænge.

Landbruget har en legitim interesse i spildevandshåndteringen, fordi udledning af fosfor fra byspildevand direkte fører til yderligere restriktioner på landbrugets anvendelse af kvælstof.

Det er en realitet, at spildevandsudledningerne i Danmark er ude af kontrol. Det er til fulde blevet dokumenteret denne sommer med afsløring efter afsløring af udledninger og overløb (RBU). Mange steder er der end ikke statistik på antal og størrelse af disse overløb. Derfor er Miljøstyrelsens udledningstal heller ikke troværdige. Hertil kommer, at de uregistrerede overløb er »gratis« for renseanlæggene, hvilket naturligvis giver helt afsporede incitamenter.

Endnu en realitet er, at spildevandsudledningen – nu og gennem årtier - har deponeret store fosformængder i fjordenes sedimenter. Og dette fosfor betyder, at det bliver kvælstof, der begrænser algevæksten. Og jo mere landbrugets udledning af kvælstof skæres ned, jo mere begrænsende bliver kvælstof.

Resultatet er, at jo mere landbrugsproduktionen lukkes ned med kvælstofnormer, jo stærkere bliver fjordenes kvælstofbegrænsning. Denne bruges herefter fejlagtigt til ensidige indgreb mod landbrugets anvendelse af kvælstofgødning, hvilket koster både udbytte og kvalitet, idet proteinindholdet falder ved afgrødernes kvælstofmangel, fordi kvælstof er en hovedingrediens i protein.

- Systemfejl giver interessekonflikt

Det er naturligvis en systemfejl, at der ikke er grebet direkte ind over for de store fosforudledninger fra kloaksystemerne, men at der i stedet er lavet voldsomme indgreb mod kvælstof fra dyrkningsfladen. Det har Miljøstyrelsen anset for »billigere»« end forbedret rensning af spildevandet.

Herved er der gennem mange år flyttet milliard-omkostninger fra spildevandssektoren over på landbruget. Der er i virkeligheden »arrangeret« en interessemodsætning, som man ikke kan snakke sig ud af. Det har nemlig i årtier været kendt, at fosforudslippene ad denne vej belaster landbruget. Der har også været kritik fra international forskning – blandt andet ved evalueringen i 2017.

Ansvarsplacering

Men hvem er så ansvarlig for denne arrangerede interessemodsætning? Det er skiftende regeringer efter rådgivning fra blandt andet Aarhus Universitet, der har undladt at informere tilstrækkeligt om spildevandets ødelæggende virkning for vandmiljøet – og for landbrugets regulering.

Gentoftes borgmester, Hans Toft, påviste i juni, at Gentofte Kommune – sammen med andre kommuner og vandforsyninger over hele landet – i flere årtier har kæmpet en intens kamp med forskellige ministre og deres styrelser for at få lov til at investere mere i spildevandsprojekter, men dette har staten forhindret - og gør det stadigvæk.

Det er yderst interessant, at Danva i sit svar på min spildevandskritik understøtter disse oplysninger om, at Miljøministeriet og Erhvervsministeriet gennem årene ligefrem har lagt hindringer i vejen for, at en række kommuner har kunnet gennemføre en mere ansvarlig håndtering af byspildevandet.

På den baggrund har Danvas kommunikationschef, Karsten Bjørno, en pointe, når han fremhæver ambitionerne om hele tiden at gøre tingene endnu bedre og gerne i fællesskab med landbruget. Det tyder på en fælles interesse mellem landbruget og Danva. Nemlig interessen i ikke at blive forhindret af myndighederne i at forbedre vandmiljøet.

En realitet er, at spildevandsudledningen – nu og gennem årtier - har deponeret store fosformængder i fjordenes sedimenter. Og dette fosfor betyder, at det bliver kvælstof, der begrænser algevæksten. Og jo mere landbrugets udledning af kvælstof skæres ned, jo mere begrænsende bliver kvælstof.

Poul Vejby-Sørensen fra Bæredygtigt Landbrug går i dette læserbrev i rette med kommunikationschef Karsten Bjørno fra Danva.

Ifølge Poul Vejby-Sørensen så er spildevandsudledningen ude af kontrol. Den store mængde fosfor herfra i fjordene fører til fysiologisk kvælstofbegrænsning, fordi kvælstof kommer i underskud. Men årsagen til at kvælstof kommer i underskud er netop den store fosfortilførsel. Så når landbruget bliver begrænset i kvælstofforbrug, så går det ikke alene ud over landmandens udbytte, men forstærker også den fysiologiske kvælstofbegrænsning.

Hvor ligger ansvaret så? Poul Vejby-Sørensen noterer sig, at ifølge både Gentoftes borgmester og Danvas kommunikationschef så er mange kommuner og spildevandsselskaber blevet forhindret af miljømyndighederne i at opnå et bedre vandmiljø.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også

Danske Vandværker: Vi bakker op om BNBO
Fødevarer skal produceres med den mindste klimabelastning
Nyt indgreb går ud over skattefordele ved udlejning af bolig til nærtstående
Udkantsdanmark – nej, det er det Danmark, vi lever af
Knud Jeppesen: Kæmpe forskel på landfejl og byfejl
Annoncen er en ren provokation