Af Kjeld Hansen, journalist og gårdejer
Begejstringen vil tilsyneladende ingen ende tage over den grønne finanslov. På Axelborg jubler formanden for Landbrug & Fødevarer over milliardstøtten til jordfordeling i de kommende 10 år:
»I landbruget har vi længe talt varmt om netop det – også sammen med Danmarks Naturfredningsforening, for vi ved, at det kan sikre markante klimareduktioner«, hævder minkavler Martin Merrild.
Og i Masnedøgade hos Danmarks Naturfredningsforening deler man landbrugets glæde:
»Jeg er særligt glad for, at vi nu endelig kommer i gang med at udtage landbrugsjord, så vi kan give mere plads til vores trængte natur. Jeg glæder mig også over, at der er sat penge af til mere urørt skov og over, at klimaambitionerne i aftalen er øget markant«, siger præsident Maria Reumert Gjerding.
Klimaskandale
Hverken Martin Merrild, Maria Reumert Gjerding eller skatteyderne skal dog regne med at score den store klimagevinst frem mod 2030. Med al sandsynlighed vil gevinsten blive slugt af svineindustrien. Set fra skatteydernes bord er der lagt op til endnu en klimaskandale, hvor to milliarder skatteyderkroner vil være spildt.
Ganske vist afsætter regeringens finanslov 200 millioner kroner om året i 10 år til klimareduktion gennem jordfordeling, men samtidig genindfører regeringens landbrugsminister millionstøtte til opførelse af nye svinestalde, med en årlig beløbsramme på omkring 300 millioner kroner. Ordningen blev stoppet i 2017, men nu åbnes den altså igen.
Selvom støtten skal gå til miljø- og klimavenlige stalde, vil ordningen uundgåeligt øge svineindustriens CO2-udslip. Formålet er jo netop at øge årsproduktionen af svin.
Spildt
Erhvervet selv har også sat turbo på øget produktion. Slagterigiganten Danish Crown, der ejes af landmændene, tilbyder nu at lånefinansiere nye svinestalde for at skaffe flere slagtesvin. Foreløbig med en udlånsramme på 200 millioner kroner.
Et simpelt regnestykke med udgangspunkt i den autoritative DCA-rapport »Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget« afslører, at hvis antallet af svin øges årligt med 150.000 slagtesvin i de kommende 10 år, så vil de 1,5 millioner ekstra svin opæde hele CO2-gevinsten fra de 15.000 hektar udtagne lavbundsjorde. Skatteydernes to milliarder kroner vil så være spildt.
Men hvor stor er sandsynligheden for, at svineproduktionen vil vokse? Den er stor. Fra 2013 til 2019 er produktionen øget fra 29,2 til 32,7 millioner svin. Fortsætter det trend ureguleret i de kommende 10 år, vil årsproduktionen i 2030 nå op på 38,5 millioner svin, og det kommer til at koste på klimakontoen.
Scenarium
Slå nu koldt vand i blodet, kan man forestille sig, at makkerparret Merrild og Reumert Gjerding anbefaler. De 15.000 hektar lavbundsjorde er kun begyndelsen. På sigt er det den grønne drøm, at hele 100.000 hektar skal tages ud af landbrugsdriften.
Udgiften ville løbe op i 13 milliarder kroner, men selvom en regering skulle afsætte denne sum til opkøb af dårlig landbrugsjord, ville det så nytte noget rent klimamæssigt? Nej, ikke det store.
Hvis svinebestanden får lov at vokse uhæmmet, som alle prognoser tyder på, vil reduktionen af CO2-udslippet være minimal. Svinene vil stadig opæde mere end halvdelen af klimagevinsten.
Den store klimasynder i dansk landbrug er udledningen fra det enorme antal køer og svin og gyllen fra dem. Dansk landbrug har verdens højeste produktion af kød per indbygger, og alene produktionen af køer og svin står for 19 procent af Danmarks samlede udslip af klimagasser.
Forslår ikke
På grund af det store antal landbrugsdyr anvendes hele 80 procent af den danske landbrugsjord til at dyrke dyrefoder, hvilket gør Danmark til det hårdest opdyrkede land i Europa.
Her forslår det som en skrædder i helvede med to milliarder kroner til udtagning af nogle tusinder hektar lavbundsjorde. De penge må kunne bruges mere begavet.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.