Ulige armlægning kræver sammenhold i landbruget

I GÅR VAR Effektivt Landbrug vært for en debat omkring de såkaldte indsatsplaner under NutriFair-messen i Fredericia. Her havde vi inviteret landmænd og Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse til en debat om planerne. Planer som ifølge myndighederne omfatter op imod halvdelen af produktionsjorden i Danmark. Mere end hver anden landmand i Danmark er altså berørt af indsatsplanerne, der har til formål at beskytte rigets grundvand. Det er bare ikke sikkert, den enkelte landmand selv er klar over det.

KONSEKVENSERNE AF INDSATSPLANERNE kan være, at henved 70 procent af et landbrugs jord påføres restriktioner, som betyder, at jorden ikke kan dyrkes på moderne vis. Det er der eksempler på. Planerne ligger som skuffeplaner i flere kommuner, og ingen kan få at vide, om de tages i anvendelse eller ej. Planerne benyttes også forskelligt fra kommune til kommune, viste debatten på avisens stand, hvor grundvandsforeningens advokat, Hans Sønderby Christensen, gav sit bud på, hvorfor man juridisk kan og skal udfordre de danske indsatsplaner med international jura som det tungeste våben.

IFØLGE ADVOKATEN FOREGÅR der i virkelighedens verden en ulige armlægning mellem myndigheder og den landmand, der måttet finde på at udfordre kommunerne i sager om indsatsplanerne. Og den kamp kan den enkelte ikke vinde, var advokatens budskab. Der er brug for sammenhold, hvis armlægningen skal give mening, og landbruget skal kunne samle nok styrke til at udfordre indsatsplanerne. Planer som ifølge juristen er 25 gange voldsommere i sin betydning og indskrænkning, end tidligere tiders randzoner. Og randzonesagen var som bekendt en sag, der kunne samle brede kræfter i dansk landbrug.

MEGET TYDER PÅ, at indsatsplanerne kalder på et betydeligt og omfangsrigt sammenhold i dansk landbrug. Rent juridisk er der ifølge Hans Sønderby i dagens Danmark tale om et kommunalt tag-selv-bord med de formuleringer, der er i bekendtgørelsen bag indsatsplanerne. Nogen vil måske mene, at så galt er det nok ikke med de indsatsplaner. Og det hele går nok. Den chance kan man tage. Det er et valg, men det bør ske i bevidsthed om, at den ikke gik for de landbrug, der allerede har mærket følgerne af indsatsplanerne.  

Læs også