Analytiker forventer øget guldpris

Aldrig før har guldet været så dyrt, men i Saxo Bank tror råvarestrateg Ole S. Hansen, at der er yderligere stigninger i vente. Det skriver Dr.dk.

- Det er drevet af, at verden ikke er helt frisk. Så guld er en alternativ investering. Aktierne i sig selv er ikke usikre, men fremtiden er usikker geopolitisk. Vi har blandt andet det amerikanske valg, hvor der bliver lovet guld og grønne skove til højre og venstre, hvilket kan give mere gældsættelse, siger han og tilføjer:

- Det forventes også, at den amerikanske centralbank snart vil sænke renten. Den slags påvirker også guldprisen til at blive dyrere.

Han understreger dog også, at investering i guld er forbundet med usikkerhed.

Læs også