Tican Fresh Meat vælger at fastholde noteringen for både slagtesvin og søer i uge 27. Det fremgår af selskabets seneste meddelelse.

Basisnoteringen for slagtesvin lyder dermed fortsat på 14,60 kroner pr. kilogram. Sonoteringen holdes ligeledes uændret på 10,80 kroner.

- Der er i øjeblikket få slagteklare grise især i Tyskland, men forbruget og efterspørgslen i Europa er desværre tilsvarende noget afdæmpet, så resultatet bliver derfor uforandrede priser i markedet, skriver Tican i sin markedsrapport.

Ifølge Tican er salget af bove, nakker og skinker med ben præget af stabile priser. Men ikke alt er positivt.

- Efterspørgslen på kamme er ligefrem faldende på den korte bane, konstaterer slagteriet.

Tican peger også på, at salget uden for Europa stadig er fornuftigt, men at valutamarkedet spiller ind.

- Den faldende dollarkurs sætter desværre de hjembragte priser under pres, lyder det.

Finans