Efter at være blevet ramt af Afrikansk svinepest i 2019, hvor en fjerdedel af landets svinebestand gik tabt, er Bulgariens svineproduktion nu tilbage på niveauet fra før krisen.

Det beretter mediet Pigprogress.

I 2024 nåede produktionen 83.000 ton svinekød, vurderer Dimitar Mihaylov, direktør for den bulgarske svineavlerforening. Men fremgangen hviler på skrøbelig grund.

Eksportmulighederne er fortsat begrænsede, da Bulgarien kun kan handle med andre EU-lande, der selv kæmper med ASF. Samtidig mangler landet slagterikapacitet, fordi EU-støtte til kødindustrien de seneste år primært er gået til forarbejdning – ikke til nye slagterier.

Direktøren peger også på nye trusler i form af Kinas nylige antidumping-told på europæisk svinekød kan skabe overskud på EU-markedet og øge produktionsomkostningerne. Og oveni kommer EU-Kommissionens planer om at forbyde burhold af svin, fjerkræ og kalve – et initiativ, som han kalder »økonomisk ødelæggende« for en branche, der stadig er i genopbygning.

Finans