Antallet af svinebedrifter i Østrig faldt til 15.800 pr. 1. december 2025, hvilket er 800 færre end året før, svarende til et fald på 4,7 procent.

Det beretter mediet PigProgress og henviser til tal fra Statistik Austria. Gennemsnitsbesætningen voksede svagt til 157 dyr.

Den samlede bestand faldt 2,2 procent til 2,48 millioner svin. Smågrise og ungsvin gik tilbage med 1,6 procent, mens antallet af søer faldt 2,9 procent. Slagtesvinebestanden blev reduceret med 2,7 procent.

Trods lavere bestand steg antallet af slagtninger 2,3 procent til 4,77 millioner dyr. Produktionen nåede 471.600 ton svinekød – 3 procent mere end året før.

Sektoren havde i 2024 en produktionsværdi på 977 millioner euro og udgjorde 21 procent af den animalske produktion. Selvforsyningsgraden er fortsat over 100 procent., mens eksporten i de første 11 måneder af 2025 steg 5,4 procent til godt 122.000 ton.

Finans