Sydkorea forbyder tysk svinekødimport

Som det første land i Asien har Sydkorea netop udelukket svinekød fra Tyskland på baggrund af bekræftelsen af afrikansk svinepest i landet.

Torsdag eftermiddag har Sydkorea meldt ud, at import af svinekød fra Tyskland ophører, efter et tilfælde af afrikansk svinepest (ASF) blev bekræftet i Tyskland.

Det sydkoreanske ministerie for landbrug, fødevarer og landdistrikter kom med udmeldingen, efter at tyske myndigheder bekræftede, at prøver taget fra et vildsvin fra delstaten Brandenburg testede positivt for den meget smitsomme dyresygdom.

Forbuddet mod import er i tråd med stående retningslinjer for fødevare- og dyresikkerhed i Sydkorea og vil allerede påvirke produkter, der er afsendt torsdag. Svinekød fra Tyskland, der allerede er ankommet til Sydkorea, eller som vil nå landet inden forbuddet gennemføres, kontrolleres grundigt i tolden. Forsendelser, der består inspektionerne, får lov til at komme ind i landet, lyder det fra ministeriet.

Sydkorea har kæmpet med sporadiske udbrud af ASF, især nær grænsen til Nordkorea og har fået forbud mod at eksportere sit svinekød.

Læs mere om Afrikansk svinepest

ASF er en virussygdom med høj dødelighed. Derfor er der stort fokus på effektiv smittebeskyttelse for at undgå et udbrud på dansk jord.

Læs mere her

Læs også