Uændret tysk smågrisenotering
Den tyske slagtesvinenotering er uændret 1,37 euro pr. kg, oplyser Danske Svineproducenter.

Efter et fald i sidste uge er den tyske notering for smågrise i denne uge uændret.
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Den tyske slagtesvinenotering er onsdag uændret 1,37 euro pr. kg (10,21 kroner). Det oplyser Danske Svineproducenter.
- Efter den markante nedjustering af den tyske slagtesvinenotering i sidste uge aftager prispresset lidt på det tyske slagtesvinemarked. Ifølge den tyske producentforening ISN betaler slagterierne ikke længere lavere afregningspriser (»huspriser«), men accepterer den officielle tyske notering.
Markedssituation
- Nogle tyske omsættere rapporterer imidlertid, at nogle tyske slagterier fortsat kræver en mindre nedjustering af noteringen. Det afgørende problem, nemlig at der hverken fra det europæiske hjemmemarked eller fra eksportmarkederne kommer prispositive impulser, har ikke ændret sig, skriver Danske Svineproducenter, og tilføjer:
- Da den grundlæggende markedssituation ikke har ændret sig, ændrer den tyske omsætterorganisation VEZG heller ikke den tyske slagtesvinenotering i dag (onsdag, red.).
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.







































