Uændret tysk notering for smågrise

VEZG-smågrisenoteringen er uændret 25 euro.

VEZG-smågrisenoteringen er uændret 25 euro, mens noteringen for 8-kilos grise er uændret 16,20 euro. Det oplyser Danske Svineproducenter.

- Efter den tyske slagtesvinenotering ikke blev ændret i onsdags, er også de fleste smågrisenoteringer i stand til at stabilisere sig. Ikke desto mindre er markedssituationen og prisniveauet fortsat katastrofale for alle europæiske smågriseproducenter. Omsætterne beretter, at mange tyske slagtesvineproducenter p.t. er meget tilbageholdende, fordi det er umuligt at forudsige, hvordan kød- og grisemarkedet vil udvikle sig i de kommende måneder. Derfor er det meget vanskeligt at afsætte smågrise for tiden, specielt frie partier uden faste aftagere, skriver Danske Svineproducenter, og tilføjer:

- I Tyskland begynder man nu i større omfang at beskytte det tyske kødmarked mod udenlandske tilbud. for eksempel opfordrer den tyske producentforening ISN til at købe tysk grisekød frem for importeret grisekød for at stabilisere det tyske marked. ISN siger, at det ikke er målsætningen at beskytte det tyske marked, men at man bare vil opnå et prisniveau, som muliggør, at flere tyske griseproducenter kan overleve økonomisk. For den danske smågriseeksport ville det være en fordel, hvis dette lykkes.

Går et skridt videre

- REWE-gruppen, en af Tysklands største supermarkedskæder, går imidlertid en skridt videre. Fra sommeren 2022 skal fersk grisekød i deres butikker opfylde 5xD-kravene. 5xD står for født, opvokset, opfedet, slagtet og forarbejdet i Tyskland. Det betyder, at virksomheden hverken vil aftage fersk grisekød fra Danmark eller fra tyske slagtesvineproducenter, som har købt smågrise i Danmark. Dette gælder imidlertid kun for fersk grisekød og først fra sommeren 2022, tilføjer Danske Svineproducenter.

Læs også