Eksportrekord for italienske mejeriprodukter

Italienske mejeriprodukter oplever i disse år et markant boost, når det kommer til eksporten til andre lande, skriver European Food Agency.

I forhold til 2020 så er mejerieksporten vokset i 2021 med 13 procent i Frankrig, 18 procent i Beligien, hele 22 procent i Polen og også et markant eksportløft til Rumænien, Holland, Sverige og Spanien.

Men især til USA er der sket store fremskridt. Her lyder det på en øget fremgang i eksporten på hele 25 procent. 

Det er især mascarpone, provolene, pecorino, mozzarella og gorgonzola, der oplever fremgang på markedet.

Til trods for de stigende produktionsomkostninger over hele verden, så har Italien oplevet en generel stigning i mælkeproduktionen på tre procent fra 2020 til 2021. Samlet lyder den på omtrent 13 millioner tons.

 

Læs også