AgroMarkets: Foderprisen stiger på grund af usikkerhed

Foderpriserne får nu et nøk op i stigende retning, skriver AgroMarkets.

Flere foderstoffer justerer priserne op med omkring fem kroner pr .100 kg færdigfoder. Det rammer bredt, så det er både foder til malkekøer, svin og fjerkræ, der rammes, lyder meldingen fra analysevirksomhen, der forudser yderligere stigninger på mellem to og fire kroner i den nærmeste fremtid.

Ifølge Agromarkets ligger der stadig en del korn øst for Storebælt, som ikke er omsat. Der er blot ingen, som ønsker at sælge nu, da salg til en foderfabrik vest for Storebælt frem for eksport er lig med en lavere pris, skriver AgroMarkets.

Ifølge virksomheden er der korn på vej til Europa fra blandt andet Australien, og et par danske foderstoffer melder ud, at de har købt delparti fra skibene, hvilket er med til at øge tilgængeligheden af korn i Danmark og tage trykket af kornmarkedet. Det som fortsat presser prisen mest op, er et par foderstoffer, der stadig leder efter foderkorn med lys og lygte, oplyser AgroMarkets.

Læs også