Danske Svineproducenter oplyser, at den tyske slagtesvinenotering fortsat er 1,20 euro pr. kg (8,94 kroner).

- Situationen på det tyske slagtesvinemarked har ikke ændret sig. Den største udfordring er fortsat det manglende personale til slagtning og opskæring. Derfor er slagteriernes efterspørgsel efter slagteklare grise forholdsvis lav for tiden. Efter forlydender er der imidlertid ikke opstået en større udbudspukkel på det tyske slagtesvinemarked, da den tyske griseproduktion allerede er faldet markant i de seneste måneder. Som det er typisk for januar, er der heller ikke kommet prispositive impulser fra kødmarkedet i den seneste måned, lyder Danske Svineproducenters kommentar, som fortsætter:

- Positiv udvikling

- På den anden side er det et positivt signal, at den spanske grisenotering allerede er begyndt med at stige. Ifølge spanske kilder er spanske slagterier interesseret i at fylde deres frysehuse til det nuværende prisniveau. Spanske markedseksperter forventer nemlig en kraftig prisstigning i de kommende måneder som det er typisk for den sæsonmæssige udvikling på det spanske marked.

- Desuden er det en positiv udvikling, at flere og flere europæiske lande ophæver en stor del af corona-restriktionerne for tiden.

Finans