Forventer markant stigning i Kinas grisekødsproduktion

I forhold til seneste kvartalsrapport fra januar måned har USDA på ny foretaget en kraftig opskrivning af forventningerne til størrelsen af Kinas svineproduktion i 2022, skriver Landbrug & Fødevarer i »Markedsnyt for Grisekød«.

USDA forventer nu en kinesisk produktion af grisekød i 2022 på 51,0 millioner tons mod forventet 49,5 millioner tons tilbage i januar.

Det betyder, at USDA nu forventer en kinesisk produktion af grisekød i 2022, der vil ligge 7 procent højere end i 2021. I januar var forventningen et plus på 1 procent, og i oktober forventede USDA et minus på 5 procent. Den kinesiske produktion af grisekød vil dermed i givet fald i 2022 nærme sig niveauet fra 2018, inden afrikansk svinepest ramte landet.

Opskrivningen betyder også, at forventningen til Kinas import af grisekød i 2022 er nedskrevet. I januar forventede USDA en kinesisk import på 4,2 millioner tons. Nu forventes en kinesisk import i 2022 på 3,5 millioner tons.
 

 

Læs mere om Afrikansk svinepest

ASF er en virussygdom med høj dødelighed. Derfor er der stort fokus på effektiv smittebeskyttelse for at undgå et udbrud på dansk jord.

Læs mere her

Læs også