Succes i Særslev: Traktortræk hev 8.000 gæster til Nordfyn
Traktortræk i Særslev blev igen i år en succes med tilskuerrekord og stor opbakning fra trækkere.

Fotos: Henriette Lemvig
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Særslev Traktortræk blev igen i år en succes, hvor opbakningen både fra publikum og trækkere var stor.
- Vi er meget glade for den store tilslutning. Vi har haft små 8.000 gæster og 151 starter, hvilket er flere end sidste år, lød det fra tovholder Claus Harboe Christensen, da han gjorde status sidst på dagen.

Tovholder Claus Harboe Christensen glæder sig over et velafholdt traktortræk i Særslev.
Falder sammen med verdens største træk
Han fremhævede, at trækket hvert sjette år falder sammen med verdens største træk i Holland, og at det i år har fået enkelte trækkere til ikke at tilmelde sig.
- Men vi har små ti traktorer, der kører til Holland senere i aften, når de er færdige her i Særslev. Så den prioritering er vi meget stolte af.

Små 8.000 gæster var på plads, da der lørdag var traktortræk i Særslev.
Stolte kan arrangørerne også være af arrangementet, der forløb i god ro og orden på to baner som sidste år og med hele tre mobile tilskuertribuner, der var fyldt godt op.

Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































