Messe med udstyrssnak i fokus

Engcon deltager på Kloakmessen i Fredericia for at præsentere deres tiltrotatorer, der også kan benyttes på mindre maskiner.

Når kloakmessen løber af stablen bliver det med deltagelse af Engcon, der udvikler og producerer tiltrotatorer og udstyr til gravemaskiner.

Her vil de blandt andet præsentere en produktnyhed, der henvender sig til maskiner i 4-6 tons klassen og som giver mulighed for EC-Oil, samspil mellem tiltrotator og 2-3D maskinstyring. Endvidere er der modular-opbygning og aftagelig gribeklo, alt sammen med maksimal sikkerhed for øje – præcis som man kender fra større maskiner.

- Vi vil gerne vise, at tiltrotatorer også er berettiget på en mindre maskine, og vi har derfor udstyr præsenteret hos en række af vore forhandlere, der også udstiller på messen. Dette vil være i størrelsen fra to og op til cirka 10 tons, fortæller salg- og produktvejleder, Jacob Stensgaard fra Engcon Denmark A/S.

Engcon Denmark A/S har på messen både stand ude og inde.

- Vi er der for at møde vores kunder, og få dem hjulpet videre med planlægningen af deres næste maskine, uanset hvor i processen, de måtte være.

- Samtidig viser vi et udsnit af vores tiltrotatorer, og endelig kan vi også live vise hvordan EC-Oil fungerer - det automatiske hurtigtskift-system, der tilkobler hydraulik, strøm samt centralsmøring og eventuel maskinstyring i én arbejdsgang, og gør, at maskinføreren ikke skal ud af kabinen for at skifte redskab.

Læs også