Ny butterflysæt med sektionskontrol

Onsdag lancerede Pöttinger en række nye græsmaskiner, der kommer på markedet til efteråret, blandt andet nyt butterflysæt med sektionskontrol og flere spændende features samt ny centerskårrotorrive med en arbejdsbredde på 8,8 meter.

Ny Pöttinger centerskårrive, Top 882 C med en arbejdsbredde på 8,8 meter. Pressefoto Nye rotorvendere, hvor topmodellen har en arbejdsbredde på 10,7 meter. Foto: Per Jørgensen Pöttinger lancerer nu en pickupbælterive med en arbejdsbredde på 9,2 meter. Pressefoto

- Vi har forberedt en række produktnyheder til kommende græssæson, blandt andet en ny rotorrive, Pöttinger Top 882 C, centerskårrive med en arbejdsbredde på 8,8 meter. Det er en opdatering på vores 842 C centerskårrive. Derudover kan vi præsentere en ny rotorvender med 10 rotorer, Pöttinger HIT V 1100, der er liftophængt med en arbejdsbredde på 10,7 meter.

- Den kommer til at fuldende vores produktsortiment indenfor liftophængte rotorvendere. Den nye serie rotorvendere kan leveres i fire modeller i arbejdsbredderne 5,4, 6,6, 8,9 og 10,7 meter, forklarer den nyudnævnte Pöttinger-direktør for Skandinavien, Lars Andreasen på pressemødet, der blev afholdt en times kørsel fra Wien i onsdags.

- Den går ind og supplerer godt i vores sortiment af vendere, hvor vi kommer op i en stor arbejdsbredde, og selvom venderen er liftophængt, kræver den 10,7 meter brede vender kun en 120 hk traktor, forklarer han.

Udover centerskårriven og rotorvenderne blev også et nyt opdateret butterfly skårlæggersæt Novacat V 10000 præsenteret, som er en opdatering på Novacat A 10.

Centerskårlæggeren har en arbejdsbredde på 10 meter og leveres med sektionskontrol. Det vil sige, at hvis traktorer har sektionskontrol, kan skårlæggeren køre via GPS og køre kileløft og sænk.

Ny pickupbæltrive

- Hver enhed på butterflysættet har en arbejdsbredde på 3,46 meter, hvor der er overlap i kurvekørslen, og skårlæggeren kan også via GPS tilpasse sig kurvekørsel. Det betyder, at skårlæggeren flytter sig sidevers, så der altid er ens overlap, og der ikke laves striber, når du kører i kurver. Butterflysættet tager signalet fra traktorens styrevinkelsensor og flytter skårlæggeren enten til højre eller venstre, siger Lars Andreasen.

Også en ny pickupbælterive blev lanceret, Pöttinger Mergento VT 9220, med en arbejdsbredde på 9,2 meter. Pickupriven kører via PTO’en på traktoren til en hydraulisk motor på bælteriven. Der er fem muligheder for at placere skåret: Centreret, til hver side eller til højre eller venstre.

Rammen på bælteriven er designet med tre hydrauliske cylindre, som reagerer på et splitsekund på eventuelle sten eller anden forhindring under kørsel. I centertilstand er den vertikale bevægelsesfrihed +475 mm til -195 mm, mens sidevers regulering er +30 grader til -13 grader. Hældningen i kørselsretningen kan bevæge sig fra +11,5 til -0 grader.

Pickuppen bæres på ruller, og hydrauliktanken er monteret i rammen på bælteriven.

Læs også