I Danmark kører vi med et højt udbytte på græsproduktionen, og det kræver kvalitetsmaskiner at sikre den høje effektivitet. Derfor har Skamstrup Maskinstation gennem de seneste år tilføjet fire SIP-græsmaskiner til deres maskinpark.
Hos Skamstrup Maskinstation, som ligger ved Varde, varetager de mange opgaver relateret til græsproduktion. I takt med at ordrebogen er vokset, har maskinstationen de seneste år tilføjet en række græsmaskiner fra SIP til deres maskinliste, efter de i 2020 købte deres første SIP-skårlægger gennem WekoAgro Machinery.