Japanske processer i Kerteminde-produktion

Taarup, Fraugde, Rational, Stegsted, Fiona, Ideel. Rækken af hedengangne fynske landbrugsmaskinfabrikater er lang.

Faktisk er der kun en enkelt af de mange legendariske maskinfabrikker tilbage på fynskortet. Den markerer sig til gengæld markant med næsten 500 medarbejdere i et moderne fabriksanlæg med de nyeste produktionsprocesser.

Godt nok er det 10 år siden, en maskine med Taarup-navnet forlod fabrikken i Kerteminde. Til gengæld produceres i dag skiveslåmaskiner, skårlæggere, høvendere, river, silospredere og ballesnittere i et stort tal til ikke mindre end 80 lande verden over.

Japanske metoder

Den oprindelige »Maskinfabrikken Taarup«, der blev grundlagt helt tilbage i 1877, blev som bekendt overtaget af norske Kverneland. Det skete i 1993, og siden blev blandt andet den hollandske produktion af Vicon-græsmaskiner rykket til Kerteminde.

I 2012 blev hele Kverneland-gruppen så overtaget af den japanske Kubota-koncern. De japanske lean-processer, som oprindelig er kendt fra Toyotas bilproduktion, er med det nye ejerskab også blevet indført i de 50.000 kvadratmeter store produktionshaller i Kerteminde.

- Det har virkelig været verdensklasse for vores produktion. Det gælder både i kvaliteten og i hele produktionsforløbet, understreger Claus Udengaard Thomsen, der er ansvarlig for hele høstmaskinområdet i Kverneland Group, og som dermed er øverste leder af Kverneland Group-fabrikkerne i både Kerteminde, Amsterdam og i italienske Ravenna, med tilsammen 850 ansatte.  Claus Udengaard Thomsen, der har sit kontor og bor i Kerteminde, er med i koncernens topledelse sammen med fem øvrige direktører.

På én linje

I en af de store produktionshaller viser han et eksempel på, hvordan de japanske produktionsfilosofier udmønter sig i praksis i Kerteminde.

- En sådan bjælke er i dag kun otte timer undervejs, inden den bliver malet. Tidligere var den ti uger undervejs i produktionen, inden den fra et mellemlager blev hentet og monteret på maskinen. Mellemlagrene findes ikke mere. I stedet ordreproduceres bjælkerne i én linie og køres direkte ud til montagehallen.

- Det betyder en stor effektivisering, men også muligheden for dokumentation og opfølgning i hele fabrikationsprocessen ved eventuel reklamation, understreger Claus Udengaard Thomsen.

Stor fremtid

Hvor der tidligere var en del sæsonudsving og også produktionsnedgange på fabrikken i Kerteminde, er aktivitetsniveauet nu højt hele året rundt. Og den ansvarlige chef ser store fremtidsperspektiver for virksomheden.

- Vort nye japanske ejerskab har både givet et løft til produktionen og til markedsmulighederne. Der er investeret mange millioner i omstillingen på fabrikken, og Kubota-navnet er ikke mindst stærkt på det asiatiske og nordamerikanske marked, påpeger Claus Udengaard Thomsen, og nævner, at Kerteminde-produkterne i dag sælges som både Kverneland, Vicon, Kubota og for den sags skyld også under fremmede brands. Blandt andet kører der mange gule New Holland-skårlæggere og river i USA, som er fremstillet i Kerteminde.

Samtidig glæder han sig også over, at produktionen har kunnet fastholdes på den legendariske, lokalforankrede fabrik.

- Naturligvis er det høje lønniveau i Danmark en udfordring. Men vi har specialisterne og erfaringsgrundlaget for kvalitetsarbejde her. Og netop de små og mellemstore serieprodukter er meget afhængige af mennesker i samspil med robotter og andet højteknologisk produktionsudstyr. Derfor bliver Kverneland i Vesteuropa, mens andre, måske i en overlevelseskamp, rykker produktionen østpå.

Klimavenligt græs

I alle årene har mange lokale underleverandører også nydt godt af den store produktion af landbrugsmaskiner.

- På koncernniveau har vi i sagens natur muligheden for storindkøb, men absolut behov for underleverancer, og gerne fra lokale virksomheder, understreger direktøren, der med nye produkter og nyskabelser fra fabrikkens udviklingsafdeling ser lyst på fremtiden.

- Vi leverer maskineri til græshøst. Og netop græs er der stigende behov for. Både som foder til malkekøerne, der skal levere en øget mælkemængde til verdens befolkning. Men også som en meget klima- og miljøvenlig afgrøde til protein i foder og fødevarer. Græs mindsker CO2-udledningen, og er samtidig en effektiv foderafgrøde med lavt behov for gødning og kemi.