Kragmann kom godt ud af 2018 med et overskud på 2,5 millioner kroner. Et resultat, ledelsen betegner som tilfredsstillende, men som også vidner om en sund virksomhed historisk set, da årsregnskabet er overskudsgivende for 47. år i træk.

- Vi har genereret et rimeligt overskud på trods af en omsætningsreduktion på mere end 25 procent. Således er vi godt tilfredse med resultatet for det forgangne regnskabsår, selv om det er en tilbagegang fra året før, siger indehaver Jesper Kragmann.

Udfaldet af 2019 er svært at spå om, og således også hos Kragmann, som mærker udfordringer i markedet. Indehaveren ser dog fortrøstningsfuldt på fremtiden blandt andet med tanke på, at de største virksomheder i erhvervet, som Arla og Danish Crown, er med til at trække læsset.

Resultatet har medført en bonusudbetaling til alle ansatte som påskønnelse af deres indsats.

 

Maskiner