- Sammenfatter man de mulige rådighedsindskrænkninger for erhvervsudøvelse, der er en følge af kommunernes mulighed for at indsatsregulere på landbrugsarealer, kan 40 procent af Danmarks areal, og dermed en endnu større del af det dyrkede areal, blive omfattet.

Advokat Hans Sønderby fremlagde på et møde for bekymrede landmænd mandag aften i Ry sin analyse af de mulige konsekvenser for landmænd i de berørte områder med indsatsregulering i forhold til de forholdsvis begrænsede BNBO-beskyttelser omkring drikkevandsboringer.

- BNBO var bare en »blid« begyndelse. Der er i bekendtgørelsen givet adgang til indgreb for langt større områder. Og her er der efter vores foreløbige juridiske vurdering simpelthen tale om manglende retsbeskyttelse for landmændene overfor kommunernes meget beskedne krav for at kunne udstede rådighedsindskrænkninger. Så beskedne, at beslutninger nemt træffes på et grundlag af aktuelle politiske stemninger, og det kan vi forstå skaber usikkerhed for enhver erhvervsudøvelse i de berørte områder. Efter hvad vi er fortalt, vil nogle ejendomme ikke kunne drives rentabelt mere, og prisfald eller ligefrem usælgelige landbrugsejendomme vil blive konsekvensen, oplister Hans Sønderby

 

Holder ikke i EU-retten


Som i tidligere sager, advokat Hans Sønderby har ført for landbruget, er det blandt andet i EU-retten, han finder muligheder for at få indskrænkningerne af landmandens rettigheder bremset.


- En ting er grundlovens § 73. Man skal huske rettighedsbeskyttelsen i den internationale retsskabelse ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-Domstolen. EU’s charter er endnu skarpere i sin beskyttelse mod indgreb. Når vi taler om, at værdien af 40 procent af hele Danmarks areal er i spil, taler vi samtidig om, at hele den nationale og internationale investeringslyst påvirkes voldsomt. International jura er derfor landmændenes mest relevante bolværk.


- Vi vandt randzonesagen, som førte til randzonernes afskaffelse. Det her minder meget om randzonerne gange 10, slår advokaten fast.
Hans Sønderby er ikke et øjeblik i tvivl om, at rådighedsindskrænkelser uden tungt fagligt belæg i indsatsplanerne vil få det svært EU-retligt.
- Det afgørende er at få fokus på de EU-retlige aspekter. Det er der, hvor I står stærkest. Efter vores foreløbige vurdering tyder det på, at I har en god sag, mener Hans Sønderby.

 

Fodrer hunden med halen


Der er flere områder, hvor de aktuelle BNBO-regler og senere indsatsområder vil falde for EU-rettens dom.


- Alene det forhold at landmænd ofte selv vil skulle tilbagebetale deres erstatning i form af forhøjet betaling til vandværket, som har lagt pengene ud, svarer populært sagt til at fodre hunden med sin egen hale. Det er ikke rimeligt eller juridisk korrekt, påpeger Hans Sønderby.


- Både staten og lovgiver er forpligtet til at indrette lovgivningen efter proportionalitetsprincippet. Det vil sige, at når det kommer til indsatsplaner, som kommunerne er blevet pålagt at udføre, skulle lovgiver have pålagt kommunerne at gå frem med det mindst intensive indgreb, for eksempel stikprøver, hyppige målinger og varslingssystemer først – og kun bruge det mest indgribende middel som sidste udvej. Staten har vendt det hele på hovedet ved at tillade det mest intensive middel, rådighedsindskrænkninger, anvendt først. I stedet for sidst.


Hans Sønderby erfarer, at enkelte kommuner er begyndt at anvende varslingssystemer.


- Det bekræfter jo netop, at man kan løse opgaven på en mindre indgribende måde. I som landmænd skal glæde jer over, at der er praktiske argumenter til fordel for at undgå rådighedsindskrænkninger, som samtidig er juridiske argumenter. Støt op om disse initiativer i jeres egen bedste interesse, opfordrer advokaten.


- Fejlen fra statens side består i, at man har gjort det muligt for kommunerne at gå frem med det mest intensive middel, førend man ved, om de mindre intensive midler virker. Selvom alle kommunerne burde være blevet instrueret fra lovgiver om at gå frem efter proportionalitetsprincippet, er de i stedet pålagt at udarbejde indsatsplaner i den kommende tid, og når vi ved, hvor nemt det er at lade en stemning afgøre sagerne i stedet for grundig faglighed, er der ingen grund til at læne sig tilbage. Det her kommer til at tage tid, men lad os nu komme i gang. Fra tidligere sager ved jeg jo, at der nemt kan gå både fem og syv år, før vi har en afgørelse fra EU.