Multifunktionel jordfordeling er i de senere år af mange blevet nævnt som en stor del af løsningen på de udfordringer, som landbruget i dag har med både natur, miljø og endda også driftsøkonomi.

En ny evaluering af tre jyske pilotprojekter med multifunktionel jordfordeling, som blev igangsat i 2016 af Realdania, viser, at der dog stadigvæk er et stykke arbejde, der skal gøres, hvis potentialerne med multifunktionel jordfordeling skal indfris fuldt ud.

Evalueringen er lavet af et forskerteam med forskere fra Syddansk, Aarhus og Københavns universiteter. Og konklusionen fra dem er nedslående læsning

Potentialerne ved jordfordeling blev vurderet til at være store i de tre projekter, men umiddelbart efter gennemførslen er det kun en mindre del af potentialerne, som er indfriet, lyder det.

Fem temaer

Forskerne har i sin rapport dækket fem temaer, hvor man vurderer, at der ligger store potentialer inden for ved multifunktionel jordfordeling. Det drejer sig om vandmiljø, natur, landdistriktsudvikling, landbrugets driftsøkonomi og rekreative muligheder.

Læser man i den rapport, som evaluerer resultaterne af de tre pilotprojekter, lyder det, at det stort set kun er, når det kommer til det rekreative og landdistriktsudviklingen, at jordfordelingen i de tre pilotprojekter har rykket noget for alvor. Det skyldes nye stier og skovrejsning. Heller ikke her er de fulde potentialer, dog indfiret.

- Det generelle resultat er, at der er sket færre ændringer og opnået færre effekter af jordfordelingen end de potentialer, forskergruppen havde vurderet på baggrund af kommunernes procesplaner for pilotprojekterne. Men der er væsentlige forskelle mellem de fem fagfelter.

- Generelt kan man sige at effekterne for miljø, natur og driftsøkonomi har været meget beskedne, hvilket især skyldes, at det samlede areal som har skiftet ejer eller har ændret anvendelse er meget lille i alle tre pilotområder, lyder det i rapporten fra forskerteamet.

Produktionsjord

Ser man landbrugets driftsøkonomi, så lyder konklusionen fra forskerne, at de realiserede effekter af jordfordelingen i relative små sammenlignet med potentialerne.

- Det som springer i øjnene er, at der er indgået relativt få arealer i den samlede jordfordeling. En af årsagerne vurderes at have været et projektfokus som har peget på relativt små lodsejere med marginaljord med potentialer for natur, miljø og friluftsliv, lyder det fra forskerne.

Projektet i Jammerbugt bliver dog fremhævet som undtagelsen, idet der er blevet handlet en del jord mellem produktionslandbrug.

- Derfor er det også her, vi ser den største positive effekt i form af at landmændene får kortere transporttid til deres marker, lyder det.

Stort potentiale

Selvom resultaterne af den multifunktionelle jordfordeling langt fra har levet op til, hvad man havde regnet med, så er forskerne dog stadig overbevist om, at det er vejen frem. Fra forskerne lyder det, at der er indlysende potentialer i en multifunktionel jordfordeling, som er udvidet til også at indeholde deklarationer om ændret arealdisponering uden at der sker et ejerskifte. I de tre pilotprojekter er det dog ikke lykkedes at løfte opgaven om en inddragende proces baseret på borgerinddragelse og frivillighed, lyder det.

- Erfaringerne fra pilotprojekterne viser flere muligheder for at opnå en større målopfyldelse i fremtidige jordfordelingsprojekter. For det første bør man være opmærksom på at opgaven med at forankre et oppefra kommende (stat, kommune) initiativ til borgerne i et lokalsamfund er meget stor og kræver en professionel indsats for at formidle idéen og mulighederne, afstemme forventningerne og facilitere samtalen.

- I denne proces kan forskergruppens udviklede metoder til at arbejde med potentialer, synergier og konflikter bidrage til en fælles afklaring og visionsproces, lyder det i rapporten.

Har udviklet værktøj

Forskerne har i deres arbejde udviklet et helt nyt tværfagligt værktøj, som muliggør en ensartet og gennemsigtig sammenligning af potentialer og effekter ved projekter, som ændrer arealdisponeringen i det åbne land.

Metoden kan, ifølge forskerne, både anvendes ved planlægning af multifunktionelle landskaber og til at evaluere resultaterne af processen. Metoden muliggør også en afklaring af synergi og konflikt på mellem forskellige samfundsinteresser i arealdisponering.

Fra forskerteamet, der består af Pia Heike Johansen, Syddansk Universitet, lektor, Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet, Brian Kronvang, Aarhus Universitet, Søren Præstholm, Skovskolen og Jesper S. Schou, Københavns Universitet, lyder det, at evalueringen viser, at effekterne af en multifunktionel jordfordeling tager lang tid om at indfinde sig, og derfor skal forskerteamet måle på effekterne igen i 2021.